0 kommentarer

Harigasti – Hærgæsten af Leila Buchardt Joensson

af d. 23. november 2018
Info
 
Sideantal

232

Udgivet

2017

ISBN

9788771902976

 

Som barn læste jeg Robert Fiskers “Nornernes Ring”, der handler om nogle børn der havner i stenalderen. Siden har jeg været bidt af historiske romaner. Mere eller mindre fælles for dem der fortæller om dansk/nordisk historie er, at deres handling er henlagt til tiden fra vikingetiden og frem. Derfor blev jeg nysgerrig da jeg hørte om Leila Buchardt Joenssons trilogi om Harigasti, hvis handling er henlagt til ca. 250 år f.kr.

Laurentius Gaius Nobilis er i embedet som romersk soldat udsendt som spejder til de keltiske og germanske stammer før og efter Alperne. På rejsen gennem stammernes riger tager han ophold hos høvdinge, fyrster og stolte krigere. Uroligheder præger livet i de germanske landsbyer. Høvdinge og krigere bygger forsvarsanlæg og ringborge. Magten centreres i fyrstesæder, der dominerer varehandlen i midtlandet. Regnen plager høsten i nord, og folket sulter. Stammernes præster ofrer til guderne i håb om bedre tider.

Joensson giver et interessant bud på hvordan verden på vore breddegrader så ud for mere end 2.000 år siden. En tid hvor guder og ånder, ifølge forfatteren, spillede en stor rolle, og hvor gudernes verden var lige så virkelig som menneskenes. Men også en barsk tid, hvor uoverensstemmelser langt hen ad vejen blev løst med sværd og økser. At give et korrekt billede af en tid fra hvilken vi kun har arkæologiske fund, er nok ikke muligt. Men Joensson giver et fint og nogenlunde troværdigt bud på hvordan det kunne have været.

Jeg kunne have ønsket at historien var blevet fortalt af og gennem de medvirkende, i stedet for at blive fortalt om dem. Skønlitteraturens gyldne regel hedder “Show it – don’t tell it”, og det gør den fordi det er det der virker bedst. Når vi får vist historien gennem personerne, og vi gennem personernes gøren og laden lærer dem at kende, bliver historien vedkommende. Når vi, som i “Harigasti – Hærgæsten” får den fortalt (så sagde han det, og så tænkte han sådan fordi…), kommer bogens mennesker aldrig rigtig ind under huden. De bliver aldrig rigtig levende og troværdige. I en bog der vil puste liv i en tid de færreste af os kender ret meget til, fungerer den meget berettende fortællestil ikke. Når personerne ikke bliver levende, bliver historien det heller ikke.

Bogen er på blot 232 sider, og den ville have vundet meget ved at være mindst dobbelt så lang. Så havde der været tid til at gå i dybden med personer og hændelser, og det savnede jeg virkelig. Historien fortælles ultrakort, og virker mest som en skitse til den “rigtige” historie. Historisk set er det min opfattelse at den holder vand langt hen ad vejen, selvom der er et par hovsa’er ind imellem. Og så ville jeg virkelig ønske at der var læst korrektur på den. Mængden af tryk- og stavefejl gør bestemt ikke noget godt for helhedsindtrykket.

Når alt det så er sagt, så var jeg glad for at læse bogen, og slutningen kommer til at hænge fast i tankerne i lang tid fremover. Næste bind i den planlagte trilogi, “Harigasti Teiva – Den gudddomelige hærgæst” ligger klar, og jeg er spændt på at læse den.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter