0 kommentarer

Han fik morderne til at tilstå af Tom Christensen

af d. 8. januar 2012
Info
 
Sideantal

235

Udgivet

2011

ISBN

978-87-11-41487-3

Originaltitel

Han fik morderne til at tilstå

Udgave

1.udgave

 

Danmark er et lille land – alligevel har der gennem årene været en række uhyggelige mordsager, som vi har hørt om gennem medierne – senest sagen om “Amagermanden”. Bag alle uhyrlighederne og inden domfældelsen ligger et større opklaringsarbejde. Dygtige politifolk knokler med at finde frem til sandheden – og hatten af for deres anstrengelser.

Tom Christensen fortæller i “Han fik morderne til at tilstå” om sit virke i Rejseholdet, hvor hans rolle var at afhøre mistænkte i mordsager og få dem til at tilstå.

På film ser det hele lidt glamourøst og machoagtigt ud, når politiet har den mistænkte siddende i et koldt forhørslokale med spejlruder, så kollegerne kan følge sagens gang. I virkelighedens verden foregår et forhør ofte på et almindeligt politikontor med barnetegninger og bryllupsfotos på væggen.

Tom Christensen fortæller med udgangspunkt i en stribe kriminalsager fra de sidste 25 år, hvordan han har formået at få de anklagede til at tilstå. Kodeordet er empati, og det skal på ingen måde kædes sammen med sympati. For alle mennesker – mordere indbefattet – er det vigtigt at blive forstået og set, og alle er vi bange for at blive forladt, så en vigtig puslebrik i at få en morder til at tilstå er, at komme bag om facaden – at opbygge et tillidsforhold og får den mistænkte til at føle sig set og forstået. Man kommer ikke langt med foragt.

Tom Christensen fortæller sideløbende om de forandringer, politiet har gennemgået i hans karriere – herunder hvad politireformen har betydet for samarbejdet og det kollegiale sammenhold. Han fortæller at også inden for politiet har arbejdsmoralen ændret sig – og tendensen går i retning af at når kl. er 16.00 er arbejdsdagen slut, og så giver vi den ikke en ekstra skalle, hvis vi ikke får noget for det.

Tom Christensen betoner flere steder, at en opklaring er spørgsmål om godt samarbejde mellem politifolkene – og ønsker ikke selv at tage æren for opklaringsarbejdet. Han nævner i alle historierne hvilke andre kolleger med navns nævnelse, der deltog i arbejdet – og her kan det godt blive lidt langtrukket for læseren. Ellers er bogen skrevet i et lettilgængeligt og flere steder så humoristisk sprog som det dystre emne tillader.

En interessant bog om et interessant emne.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter