0 kommentarer

Halvmorderen. Krønike over Adelbert Hanzon i nutid og datid forfattet af ham selv af Håkan Nesser

af d. 5. oktober 2019
Info
 
Sideantal

246

Udgivet

2019

ISBN

978-87-7007-219-9

Originaltitel

Halvmördaran
oversætter: Agnete Dorph Stjernfelt

Udgave

1. udgave

 

’Der bor to lejere i mit hoved. De har boet der længe, de betaler ingen leje, og de flytter aldrig ud. Deres navne er Skyld og Skam, de må nævnes, og nu er det gjort. Men jeg vil ikke indlede min krønike med disse forstemmende følgesvende, så mister jeg modet.’

Og sådan indleder Adalbert Hanzon, 73 år, bosat i byen M, sin bog – krøniken om sit liv. Han har købt fire gule notesbøger (på tilbud), og skriver kun på højresiderne – det har han hørt, er det rigtige at gøre, da han for mange år siden mødte en ’halvberømt svensk forfatter’ (som måske kunne være Nesser selv?)

’Hvad skal det tjene til, at jeg sidder her i mit livs efterår og forsøger at huske? At sætte ord på den gamle møgdynge, som kaldes livet, og til og med prøve at få en historie ud af det?’

Der er faktisk ikke meget at glæde sig over. Tiden har ædt hans liv, nu står han med et ben i graven og lever et trist og ensomt liv, hvor han kun omgås én person: den irriterende, stædige og utålelige nabo, Henry Ullberg, som tilmed er grim, nå ja, det er vores hovedperson jo også, så på den måde passer de godt sammen. De er hinandens eneste omgangskreds – Henrys søn har ikke besøgt ham i 15 år, til gengæld sender han whisky, som de to gamle naboer drikker sig berusede i, mens de ryger og småskændes.

I vanlig Nesserstil er der to spor i romanen – det ene ligger 45 år tilbage i tiden, hvor Adalbert møder sit livs kærlighed, Andrea Altman – som uheldigvis skal giftes med en anden, hendes fætter Harald Mutti, som hendes mor mener, er den rette ægtemand for hende. I mellemtiden tilbringer Adalbert og Andrea stort set al deres tid sammen i en forelsket rus. Skal Adalbert blot affinde sig med skæbnen, og vinke farvel til sin elskede? Nej, han må handle, og sammen med vennen Henning Ringmand lægger han en plan.

Nu er der som sagt gået 45 år – og en dag synes Adalbert bestemt, at han ser Andrea på apoteket. Kan det nu passe? Han bliver forfjamsket og svimmel og skynder sig væk – og sætter så sin nabo, sin kusine og en detektiv til at undersøge sagen nærmere.

Bogen bobler og sprudler af humor med et tvist af alvor bag. Sproget er herligt, fyldt med sjove, ironiske og originale betragtninger. Beskrivelsen af de to ældre mænds venskab – eller fjendskab – er virkelig skøn læsning, dialogerne mellem de to sure, gamle mænd er suveræne.

Også i denne bog leger Nesser med personernes navne, ligesom man finder små hints til andre af hans bøger undervejs.

Det eneste der skuffede mig lidt, var, da det til slut i bogen afsløres, hvad der egentlig skete for 45 år siden. Jeg kan ikke sige hvorfor uden at røbe for meget – men jeg havde forventet en anden slutning på den gamle historie.

Det er dog ikke så vigtigt, for den samlede oplevelse af bogen, sproget, humoren, personbeskrivelserne er så eminent, at det under alle omstændigheder er en bog, jeg varmt kan anbefale.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter