0 kommentarer

Halvfems huller i himlen af Jennifer Clement

af d. 26. maj 2019
Info
 
Sideantal

260

Udgivet

2019

ISBN

978 87 400 4600 7

Originaltitel

Gun Love - oversat af Birgitte Steffen Nielsen

Udgave

1. udgave

 

Pearls mor er fatalist. Ting sker, fordi de skal ske; sådan er det bare. Om den grumme mand, der bliver hendes elsker, siger hun: ”Jeg ville aldrig have gennemskuet Eli, for hans hænder var sæbe, og jeg trængte til et bad.”

I 14 år har Pearl og hendes mor boet i en gammel Mercury Topaz i en gudsforladt trailerpark i Florida, som nabo til en stinkende losseplads og en flod fuld af alligatorer og brugt ammunition. Én sover på bagsædet, den anden på forsædet. Instrumentbrættet er spise- og lektiebord, bagagerummet gør det ud for køleskab, skabsplads og pulterkammer.

Heldigvis er de begge spæde af skikkelse, positive af sind, velopdragne og imødekommende, så de klarer sig gennem dagen og vejen i den trange bil i trailerparken, der er befolket af særlinge, smuglere, våbenhandlere og andet godtfolk.

Men så dukker Eli op. Og som Pearl siger: ”Min mor var en kop sukker. Du kunne altid låne hende.”

Prisbelønnede Jennifer Clement har skrevet en rigtig pageturner, hvor man med skrækblandet fryd følger de to elskelige kvinders aparte liv. Man aner hele tiden, at noget vil gå galt, men ikke helt hvad og hvordan.

Romanen hedder ”Gun Love” på amerikansk, og den tvetydige titel har tydeligvis været for stor en mundfuld for den ellers udmærkede oversætter Birgitte Steffen Nielsen, der i stedet benytter en sentens fra bogen som dansk titel: ”Halvfems huller i himlen”.

Begge titler fortæller, hvad bogen især handler om, nemlig amerikanernes syge forhold til våben. Selv børn og tosser har let adgang til dødbringende våben derovre ’in the land of milk and honey’, og så kan selv en fattesvag liberalist regne ud, at nogen vil blive skudt. Og nogen flere. Og endnu flere…

Men bogen starter nu roligt nok. Pearl fortæller: ”Jeg er vokset op i en bil, og når man bor i en bil, er man ikke bange for tordenvejr, men for kranvogne.”

De veloplagte oneliners er bogens helt store styrke – og svaghed. Man smiler hele vejen ned ad rutsjebanen og klapper imponeret i sine små, sprogbevidste hænder. Men man glider samtidig lidt for let på den højglanspolerede overflade til virkelig at hænge ved og engagere sig i det skæbnetunge stof.

Med dette lille forbehold skal ”Halvfems huller i himlen” anbefales som et stykke americana af høj kvalitet og præcis til tiden.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter