0 kommentarer

Halve sandheder af Carey Heywood

af d. 8. februar 2019
Info
 
Sideantal

275

Udgivet

2019

ISBN

978-87-93544-79-6

Originaltitel

Yesterday's Half Truths (oversat af Camilla Enkjær Laursen)

Udgave

1.

 

I ‘Halve sandheder’ har vi at gøre med et klassisk plot: Ung smuk mand kommer køn ung dame til undsætning.

Den unge mand er fitnessinstruktøren Luke, en gudesmuk mand med et godt hjerte, der ikke falder for de smukke og overfladiske kvinder han ofte opsøges af.

Den unge kvinde er Lindsey, en socialt isoleret, usikker og overvægtig modeblogger, der fra sit hjemmekontor skriver modereportager akkompagneret af fotoshoppede billeder af sig selv. Lindsey er inviteret til jubilæum på sin gamle skole, hvor folk forventer at se den slanke Lindsey, de oplever på hjemmesiden. Derfor må og skal Lindsey tabe sig inden jubilæet. Og det er så her Luke kommer ind i billedet, som Lindseys personlige træner.

Skrivestilen i ‘Halve sandheder’ var ikke lige min kop te. Bogen, som er skrevet i nutid, er utrolig talesprogsagtig. Kapitlerne skifter mellem af have Lindsey og Luke som fortæller, så man får indblik i begge hovedpersonernes side af sagen. Bogens styrke er den måde, den formår at vise Lindsey’s (til tider for utrolige) personlige udvikling i løbet af bogen.

Desværre er historien i sig selv lettere forudsigelig. Så hvis du mangler en letlæst romantisk fortælling, er ‘Halve sandheder’ et godt bud. Vil du gerne have en lidt mere nuanceret historie, bør du nok lede videre.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter