0 kommentarer

Hallerne af Josefine Klougart

af d. 25. marts 2011
Info
 
Sideantal

176

Udgivet

2011

ISBN

978-87-638-1595-6

 

At læse ”Hallerne” er lidt som at læse en blanding af Herta Müller og Bret Easton Ellis – dog ikke helt så godt, men det nærmer sig. Bogen har de utrolig smukke sætninger og det, jeg vil kalde “godt håndværk” når det kommer til skrivestilen. Klougart har ganske enkelt et stort talent, når det gælder om at bruge sproget. Og samtidig har bogen en brutalitet af en sådan art, at man næsten ikke kan få sig selv til at læse videre og samtidig fryder sig på en lidt pervers måde over at læse disse grusomheder, der heldigvis ikke hverdag for de fleste.

Den eneste indvendig, jeg har mod ”Hallerne” er, at den går lidt i tomgang. Der er ikke meget handling i bogen og det er sådan set okay, fordi sproget nu gør, at den kan bære det. Men i længden bliver man lidt træt af, at man aldrig rigtig kommer videre. Samtidig hænger sproget en smule for meget fast i beskrivelser af “hans stive pik” og hendes “tørre skede”, og når ikke op på et helt genialt plan.

Men det er altså alt i alt en vældig god bog og der er ingen tvivl om, at Klougart er en dygtig forfatter.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter