0 kommentarer

Hævnens gudinde af Sara Blædel

af d. 26. september 2009
Info
 
Sideantal

442

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7055-713-9

 

”Hævnens gudinde” er 5. bind i serien om kriminalassistent Louise Rick.

Efter de dramatiske hændelser i “Kun ét liv” er Louise blevet plejemor for den 12-årige Jonas, som nu er forældreløs.

Under efterforskningen af mordet på Nick Hartmann, bliver Louise ringet op af Jonas, som er til fest med sine klassekammerater på Svanemøllehavnen. Han fortæller, at nogle store drenge er trængt ind til festen, tilsyneladende i deres søgen efter sprut og cigaretter. Men det udvikler sig voldeligt, og de store drenge overfalder en af forældrene.

Festens midtpunkt (Signe) bliver så forskrækket over de store drenges voldelige adfærd, at hun løber efter hjælp. Desværre overser hun en bil, som ikke kan undgå at påkøre hende og Signe dør efterfølgende af kvæstelserne.
Herefter tager handlingen for alvor fart.

”Hævnens gudinde” kommer desværre ikke helt op på samme niveau som de tidligere bind om Louise Rick. Hvilket bevirkede, at jeg i modsætning til de første bøger i serien ikke blev helt opslugt af romanen, tværtimod fandt jeg den til tider en smule kedelig. Selv om handlingen og plottet ellers som sædvanlig er skruet godt og kringlet sammen.

Derfor kan jeg desværre ikke give den mere end tre stjerner, på trods af at Sara Blædel er en fantastisk forfatter og skriver i et let og flydende sprog.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter