0 kommentarer

H. C. Andersens eventyr om dyr af H. C. Andersen

af d. 1. december 2016
Info
 
Sideantal

78

Udgivet

21.10.2016

ISBN

978-87-638-4980-7

Originaltitel

H. C. Andersens eventyr om dyr

 

H. C. Andersen skrev mange fine eventyr i løbet af sin levetid. På trods af, at eventyrene er skrevet for over 100 år siden, er de stadig interessante og vedkommende, og har gode pointer der er værd at tage med, både for børn og voksne.

Denne samling af eventyr omhandler specifikt fortællinger om dyr. Den mest kendte fortælling i bogen er “Den grimme ælling”, som er fint illustreret, mens man i “Det er ganske vist” får fortællingen om, hvordan en lille fjer kan blive til fem høns. Mindre kendte fortællinger har dog også fundet vej til eventyrsamlingen, herunder “Skarnbassen”, der omhandler en misundelig skarnbasse, der må gå så grueligt meget igennem før den finder ud af, at hjemme nu alligevel er bedst. I “Springfyrene” konkurrerer en loppe, en græshoppe og en springgås om hvem der kan hoppe højest og derved vinde prinsessen – Men om konkurrencen forløber helt rimeligt må være op til den enkelte at bedømme.

Alt i alt er der her lavet en fin samling af eventyr, hvoraf nogle efter min smag dog er klart bedre end andre. Enkelte eventyr, som “Hurtigløberne”, er efter min mening mindre gennemførte end eksempelvis “Den grimme ælling”. I “Hurtigløberne” manglede jeg en klar morale og et tydeligt budskab, man ellers ofte finder i H. C Andersens eventyr, ligesom jeg også kun finder det i mindre grad hos “Springfyrene”. Til gengæld er det dejligt at genlæse en klassiker som “Den grimme ælling”; med den har H. C. Andersen virkelig skrevet en evigtgyldig historie. Ligeledes var “Skarnbassen” en virkelig fin og gennemført historie, med et tydeligt budskab og en logik, der nemt kan følges også af børn.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter