0 kommentarer

H.C. Andersen-mordene af Finn Wiedemann

af d. 27. februar 2020
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

250

Udgivet

2017

ISBN

9788793528840

Udgave

1.

 

Krimi med eventyrlige hændelser

Eller.. Det var hvad, jeg havde håbet, at denne bog kunne leve op til. Jeg læste titlen og så frem til at blive underholdt af en spændende handling med træk fra både den eventyrlige verden – som man kender fra barn – samtidig med at der også ville være en serie af uforudsete krimi-elementer tilstede.

Jeg blev dog ikke decideret overvældet over denne roman. Måske er det fortælletempoet, eller måden handlingen er bygget op på, men der er noget, som ikke fungerer for mig. Jeg mistede hvert fald interessen og læste egentlig kun bogen færdig for at se, om slutningen kunne redde den.

 

Vi bliver præsenteret for Lektor Kauffmann, som har en stillestående karriere, et trist privatliv og en tvær teenagedatter. En lokal slotsejer finder to ukendte H.C. Andersen-manuskripter, og han kontakter derfor Kauffmann. Samtidig fortælles der om afholdelsen af en stor H.C. Andersen konference, og en kinesisk rigmand, der er interesseret i at opbygge en H.C. Andersen forlystelsespark. Dette vil få den fynske storby til at stå frem i rampelyset, og man glæder sig til denne fremskridende proces. Men inden længe opdages et mord, og den myrdede er en H.C. Andersen-forsker. Mistanker fyger og mange H.C. Andersen-interesserede mennesker er mistænkte, men inden det første mord når at blive opklaret, er der et endnu et lig. Politiet må skynde sig at få opklaret disse mystiske mord og få fanget morderen – inden der bliver fundet flere ofre.

 

Forfatteren Finn Weidermenn har en universitetsbaggrund, og man kan fornemme i den her historie, at han har en god kendskab til blandt andet universitetsverdenen. Der er en masse fokus på Odense, og bogen har også en del humoristiske elementer. Men omdrejningspunktet for historien er et krimiplot, der efter min mening er alt for tynd. Jeg sætter pris på et farverigt og billedligt persongalleri, men trods der var en del væsentlige navne i bogen, så får galleriet ikke lov til at blomstre særlig meget.

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter