0 kommentarer

H.C. Anderledes af Rune T. Kidde

af d. 10. juni 2018
Info
 
Sideantal

85

Udgivet

2005

ISBN

87-7394-918-3, 978-87-7394-918-4

 

Jep, så blev Andersen sgu anderledes.

Efter i mange år at have fundet stor morskab i Kiddes gakkede genfortællinger, går der nu endelig en prås op for undertegnede. Det sker dog ikke uden Kiddes hjælpende hånd, for i efterordet forklarer han målet med galskaben: når han introducerer nutidens problembørn som genmodificerede soyabønner, skattedirektoratet og lottokuponer i sine eventyr, er det for at skabe en latter og fjerne frygt. På den måde opdaterer han eventyrerne til nutiden og gør dem relevante for deres samtid. Den oplysende funktion havde de, mens de løb fra mund til mund, men med nedskrivningen i det 1800 århundrede mistede de deres evne til at sætte nutiden i perspektiv.

Alt det havde jeg sgu ikke gennemskuet på egen hånd, mens jeg pløjede mig igennem titler som ’Karl Klat, Karl Klat og Karl Klods’, hvor to ud af tre brødre gudhjælpemig hedder det samme, og genistreger som ’Hvad fatter gør er altid det forkerte’, ’Mutter Maren i myddergrøften’ – og nej, det er ikke en stavefejl fra min side, det hedder den faktisk.

Bemærk forsiden, hvor H.C. Andersen er afbildet, siddende med en af Kiddes tegningen i hånden. Det må have været en våd drøm for Kidde og er et stort respektfuld vip med hatten for eventyrmesteren Andersen.

Til sidst en prøve på Kiddes kreative vanvid, her demonstreret i mødet mellem Grummelyden og Dummeliden, en lillebitte irriterende skiderik, der hårdnakket påstår at han hjælper sin far med at samle brænde:

Jamen hvordan kan du dog gøre det? spurgte Grummelyden. Du er jo ikke større end dunsten af dytten på en dillert.

– Ork, sagde Dummeliden, det kan jeg da sagtens. Der går nemlig ild i katten hver eftermiddag hjemme i hytten, når mor banken piben ud i vasketøjskurven, og så jager jeg den bare ind i hundehuset til pitbullterrieren Thomsen, for så bliver den så splitterravende tosset, at den hiver hele hundehuset løs ved at trække i lænken og høvler af sted med det bagefter sig, mens den kurer af sted på eternittaget. Selv springer jeg så ind i pitbullterrieren Thomsen øre og siger til ham, hvad vej han skl løbe, og når vi så kommer ud i skoven, så kan min far bare fylde hundehuset op med brænde ligesom en trailer.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter