0 kommentarer

Guldmordene af Robert van Gulik

af d. 12. september 2016
Info
 
Sideantal

165

Udgivet

1969

ISBN

87-7250-007-7

Originaltitel

The Chinese Gold Murders - oversat af Mogens Cohrt

Udgave

1. Udgave

 

Jeg har nok ikke været mere end 13-14 år gammel, da jeg første gang stiftede bekendtskab med Ro­bert van Guliks ‘Dommer Di’ bøger. De stod på mine forældres bogreol, og har givet mig mange eventyrlige timer. Det er dog så mange år siden, at jeg ikke længere husker handlingen i bøgerne, og ‘Guldmordene’ har jeg aldrig læst før.

Vi befinder os i Kina i det 7. århundrede under Tangdynastiet. Selvom det ikke er den første ‘Dom­mer Di’ bog, så omhandler den hans første embedsperiode som dommer i havnebyen Peng-lai. Di bliver allerede på vejen fra hovedstaden til sit nye embede overfaldet af landevejsrøvere, der dog hurtigt må give fortabt, og de ender med at komme til at arbejde for dommeren som hans lidt hård­føre håndlangere. Di’s første opgave bliver at opklare mordet på sin forgænger, der er død af forgift­ning bag låste døre. En kvinde, gift med en af byens skibsredere, er forsvundet; har det måske noget at gøre med en forsvunden kontorist på dommerkontoret? Mord bliver begået, og snart står domme­ren midt i en hvepserede af mysterier.

Dommer Di er baseret på en virkelig person, og hollænderen Rober van Gulik har trukket på mange kinesiske kilder, som han selv skriver i efterskriftet. En dommer i det gamle kina skulle ikke bare dømme, men også opklare sager, så han skulle være rimelig skarp. Det må man sige, at Di er. Han må være det kinesiske svar på Sherlock Holmes. Bogen er både spændende og visse steder uhygge­lig, når den træder over i det overtroiske felt og berører kinesiske myter. Noget af plottet er måske lidt for langt ude, men ganske godt fundet på, og det var hyggeligt, at møde dommer Di igen.

Selvom Kina i det 7. århundrede kunne forekomme noget barbarisk, så er det alligevel en utrolig spændende og dragende kulisse, der gør Dommer Di bøgerne til noget helt specielt, og et dejligt af­bræk i strømmen af de traditionelle krimier, som jeg er tilbøjelig til at læse. Bogen er fra 1959, og man føler virkelig, at der bliver kræset om læseren; ikke alene er der både forord og efterskrift, der giver læseren en forklaring på det politiske billede og dommernes arbejde, men ligeledes er der også både et persongalleri og et kort over byen Peng-lai. Persongalleriet måtte jeg ty til flere gange, da jeg godt kunne blive lidt forvirret over de kinesiske navne. Bogen er åbenbart også fra den gang, hvor man fandt det nødvendigt med et kort resume af, hvad man skulle til at læse i hvet kapitel. Et ret irriterende element, som jeg dog hurtigt valgte at springe over.

Bogen kan absolut anbefales til alle krimilæsere. Nu må jeg på loftet og have støvet de andre frem!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter