0 kommentarer

Gulag øhavet bind 1 af Aleksandr Solsjenitsyn

af d. 19. juli 2019
Info
 
Sideantal

350

Udgivet

1975

ISBN

87-00-39001-1

Originaltitel

Archipelag Gulag, oversat fra russisk af Ole Husted Jensen

 

Seks-binds værket der efter sigende væltede det gamle USSR. De seks monstrøse bind er Solsjenitsyns erindringer om ti år som fange i Gulag lejrene, et storslået journalistisk, historisk og litterært værk. Alt, fra hans første arrestation, til gennemgangen af de ‘love’ enhver borger dømmes efter, over torturmetoder til dagene i de små celler – er detaljer i Solsjenitsyns store psykologiske analyse af den rene menneskelige ondskab. Her kommer du ikke umærket gennem en eneste side.

Solsjenitsyn udgav i 1962 sin roman En dag i Ivan Denisovitjs liv, der i fiktiv form fortæller om en dag i en fangelejr. Efter bogens udgivelse blev Solsjenitsyn kontaktet af gulag-overlevere, og fik fra dem det stof han skulle bruge til ‘Gulag-øhavet’. Værket baserer sig på mere end 200 vidner, og hvert vidne har bidraget med viden om flere andre fanger, og derfor omhandler ‘øhavet’ faktisk flere tusinde personer. Plus Solsjenitsyns egne erfaringer.

De første halvtres sider omhandler arrestationsmetoder, herunder fortæller Solsjenitsyn om sin egen arrestation. På trods af en lettere omstændelig skrivestil, falder læseren hurtigt ind i fortællingen, som trods sit uhyggelige, grusomme og deprimerende indhold, faktisk er spændende som en roman. Problemet er at det netop ikke er en roman, det er ikke det pure opspind, men desværre den virkelighed der ledte til mange millioner russeres død.

Ved gennemgangen af den russiske artikel 58 bliver bogen tung, artiklens ti underafsnit forklarer hvornår en borger har gjort sig skyldig og skal anholdes. Og der er ingen der ikke er skyldige ifølge den absurde artikel. Under artikel 58, stk1 b, bekendtgøres det at i krigstid er henrettelse den mildeste straf for at blive taget som krigsfange. Så hvis havde held til at undgå fjendens kugler og røg i krigsfangenskab, fik man bare kuglen når man kom hjem.

Selve retssystemet er direkte lovløst, domme er eksekveret på på forhånd udfærdigede standardformularer, der blot mangler anklagedes navn. Strafudmålinger baseres på tilfældigheder, og dommerens lune. Uskyld findes ikke; sker det alligevel at man har anklaget en uskyldig, udskrives denne automatisk til ti års straffelejr.

Bogens mest modbydelige afsnit er de detaljerede beskrivelser af forhørsmetoderne (læs ‘torturmetoder’) der anvendes for at få en tilståelse ud af en anholdt. Solsjenitsyn zoomer igen ind på sine egne oplevelser og vi kommer med ham, – heldigvis ikke til forhør, men ind i den første fængselscelle hvor han møder diverse spændende mennesker. Ganske almindelige russere, med usædvanlige levnedsforløb.

Det er som at læse George Orwells ‘1984’ om igen, og man undrer sig over hvordan Orwell i 1948 kunne skrive sin klassiker uden først at have læst Solsjenitsyn, for i 1948 vidste Vesten nærmest intet om forholdene bag de hermetisk lukkede russiske grænser. Russerne selv vidste ikke engang hvad der foregik, når naboerne pludselig var blevet kørt væk. Oftest skete anholdelserne om natten, så der kunne gå tid før man opdagede at naboen manglede.

Solsjenitsyn afliver ethvert argument for at den verdensomspændende socialisme skulle være en god idé. Andre slipper heller ikke for hans vrede; han sætter stort spørgsmålstegn ved de allieredes udlevering af russiske krigsfanger til hjemlandet, når alle og enhver vidste hvad de kom hjem til. Delingen af Tyskland og Berlin behandler han også særdeles kritisk.

‘Gulag øhavet’ er NØGLEN til at forstå verden af i dag, – i hvert fald situationen i Rusland og landene i Østeuropa.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter