0 kommentarer

Guds bedste børn af Morten Pape

af d. 28. oktober 2018
Info
 
Sideantal

435

Udgivet

2018

ISBN

978-87-400-3065-5

Udgave

1. udgave, 2. oplag

 

Man håber, det er ren fiktion, når man læser ”Guds bedste børn” – og spørger flere gange sig selv, om dette sker i det samme land, som jeg bor i?  Handlingen foregår i et under-Danmark, som (heldigvis) er ukendt for mange, men som dagligt stikker sit grimme fjæs frem i dagspressen.

Jamils bedste ven Zeki bliver overfaldet og slået ihjel med en kølle en dag de to drenge er ude at gå med aviser. Mens drengene sidder på fortovet og spiser pizza, standser en bil og råber dem an. Den 15-årige Mickey og den 17-årige Simon farer ud og overfalder Zeki. Jamil ser forfærdet til og når ikke at reagere inden de to overfaldsmænd kører afsted igen. Den dag mister Zeki sit liv, og Jamils skyld over ikke at have reddet sin ven æder sig ind i hans bevidsthed og sender ham på psykiatrisk hospital.

De to overfaldsmænd er vokset op på Amager hos Mickeys mor og stedfar. Simons mor er død, og søsteren har taget ham til sig. De vokser op i et følelseskoldt hjem, hvor vold og misbrug fylder meget. Stedfaderen er del af det kriminelle miljø og opdrager de to drenge til lydighed overfor familien.

Fætrene ryger i spjældet, men mens Mickeys had til udlændige vokser sig større i fængslet, ønsker Simon at leve et almindeligt liv med sin gravide kæreste, når han bliver løsladt. Desværre viser det sig at være umuligt at bryde den loyalitet, han forventes at have overfor sin fætter og det kriminelle miljø, og som læser græmmes man over at han ikke kan bestemme over sig eget liv. Lorteliv.

Fortvivlelse, magtesløshed, druk, narko, prostitution, hævn, trusler, had og fattigdom – det synes umuligt at få stykket et normalt liv ud af sådan et puslespil.

Bogen stemme er grov og socialrealistisk i ordets bredeste forstand. Der lægges ikke fingre imellem, og selvom det til tider er afskyelig læsning, holdes læseren i et jerngreb samtlige 435 sider.

I kirken lærer vi, at Gud siger ”lad de små børn komme til mig”, men her præsenteres vi for børn, der ikke længere er ”Guds bedste børn” og heller ikke har en chance for at blive det.

På mit ståsted i livet kan jeg ikke vide om Morten Papes skildring af miljøet rammer plet. Men selvom han kun indfanger en brøkdel af livet hos disse grupperinger er det stærke sager og velsagtens umuligt for børn at vokse op som gode mennesker her.

Hvis historien virker bekendt er det fordi, Morten Pape har skrevet den på fundamentet af en hændelse fra 2008, hvor et 16-årigt avisbud umotiveret blev overfaldet med en kølle og slået ihjel.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter