0 kommentarer

Gudernes bjerg af Jan Guillou

af d. 30. maj 2007
Info
 
Sideantal

219

Udgivet

1991

ISBN

87-7394-224-3

Originaltitel

Gudarnas Berg

 

Ødelæggelse, forurening og krig truede for år tilbage med at ødelægge jorden. Menneskene brugte al deres energi på at være uvenner og til at fremstille krigsmaskiner, ja faktisk så meget energi at de lod jorden forfalde.

På det tidspunkt hvor handlingen starter, er det en helt anden tilstand, der præger jorden. Krig er forbudt! – og til at kontrollere menneskenes handlinger svæver fem stjerneskibe over jorden og umuliggør krig. Den grusomme fortid hvor en atomkrig brød løs sidder stadig som en latent skræk hos de voksne og da stjerneskibet mod syd forsøger at tiltvinge sig magt ved at true de andre stjerneskibe, vækkes angsten igen.

Den elleveårige pige Steva flygter sammen med sin bror og sine venner i et af stjerneskibene anført af de voksne Pa og Fafa. De rejser gennem rummet i en søgen efter en planet tilsvarende vores egen. Noget går galt under den store søvn og pludselig er det op til den elleveårige pige at skabe en ny civilisation, og den eneste hun har at rådføre sig med er børnecomputeren Lara.

Vildt spændende læsning som sætter en masse tanker i gang i forhold til det samfund vi har i dag, og selvom bogen har nogle år på bagen, så er de problemstillinger der skitseres stadig uhyggeligt aktuelle. Jeg kan ikke andet end at anbefale bogen, der er yderst læseværdig. Det er ikke meget science fiction jeg har læst, som har grebet mig så meget som denne gjorde. Der er enkelte passager som virker lidt ensformige, men ser man bort fra det, er det en bog der har gjort et stort indtryk på mig.

Med denne bog debuterede Guillou som ungdomsforfatter i 1990.

Bogen kan læses fra 11 år.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter