0 kommentarer

Guden Thor af Ib Spang Olsen

af d. 27. oktober 2009
Info
 
Sideantal

100

Udgivet

2000

ISBN

87-7243-176-8

 

Guden Thor er en fantastisk billedbog. Her er tre af Olsens tidligere udgivelser samlet i et bind. Du får tre at de kendteste historier fra den nordiske mytologi genfortalt og illustreret af Ib Spang Olsen. Skrevet så de mindste får en nem indføring i universet, og kendere får opfrisket de klassiske historier om Thors fisketur, Thors brudefær, og rejsen til Udgårds-Loke. Fortalt på Ib Spang Olsens herlige facon, der indbyder til højtlæsning. Men det er illustrationerne, der trækker de fem stjerner i land. Flotte, farverige, med en utrolig dybde. Udført med en løs streg og sat meget originalt og særegent op. Læseren bliver suget ind i billederne og historierne. Forfatterens kunstneriske talent er i særklasse. Særligt Hymer og Thors møde med Midgårdsormen er fremragende. Billedet af Midgårdsormen, der synker tilbage i havet, mens flammerne står den ud af gabet – det er bare fantastisk. Ib Spang Olsen skal have stor ros for denne samling, for det er fuldt fortjent.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter