0 kommentarer

Gud taler ud af Jens Blendstrup

af d. 3. juli 2012
Info
 
Sideantal

148

Udgivet

2004

ISBN

87-638-0082-9

 

“Gud taler ud” kan godt kaldes en biografi, der handler om forfatterens far, men bogen er i lige så høj grad en fortælling om forfatterens barndom, der beskrives i ultrakorte kapitler. De små kapitler – eller fortællinger om man vil – beskriver hændelser, hvori faderen (kaldet Gud) spiller hovedrollen, mens familiens øvrige medlemmer er bipersoner, der påvirkes af faderens luner.

Familien Blendstrup bor mange å r Aarhus-forstaden Risskov. Familien består af faderen Uffe (også kaldet Gud), moderen Gerd Lillian, der er svensker og har tendens til at tale “angst-svensk” når faderen får sine anfald – og med anfald mener jeg dårlig opførsel, der opstår på grund af druk. Familien består også af de fire sønner, der alle i et eller andet omfang påvirkes af faderens heftige forbrug af alkohol.

“Gud taler ud” er på mange måder en grum fortælling fordi den sætter fokus p , at ikke alle børn vokser op i et stabilt miljø . Fordelen ved bogen er, at den også har underholdende elementer, der er humoristiske beskrivelser, og det gør, at bogen ikke bliver for tung.

Jens Blendstrup er en blændende fortæller. Fortællingen om hans far er overbevisende, humoristisk, alvorlig – og sproget flyder usædvanligt let og levende.

Jeg kan kun anbefale “Gud taler ud” på det varmeste.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter