0 kommentarer

Groo vs. Conan af Sergio Aragones

af d. 5. oktober 2015
Info
 
Sideantal

100

Udgivet

2015

ISBN

978-1-61655-603-7

Udgave

1

 

Det havde jeg ikke lige set komme, men ligesom Superman har mødt Edderkoppen, skal barbarerne Groo og Conan mødes. Det sker på en lidt utraditionel vis, for mens hæftet generelt er tegnet af Aragones, så er figuren Conan tegnet af Thomas Yeates. Og de to kunstnere ligger stilistisk MEGET langt fra hinanden, som det fremgår af forsiden. Yeates tegner karikeret men forholdsvis anatomisk korrekt, mens Aragones’ Groo har kæmpe kartoffelnæse, tændstiktynde ben og arme som en Schwarzenegger.

Historien kobles frem og tilbage mellem tre universer: Groo og Conan lever i hver deres eventyrland, mens Groos vanvittige skabere Aragones og Evanier skildres i vore dages virkelige amerikanske storby. Aragones har skriveblokade og under den slår han hovedet, hvorefter han tror han er selveste Conan. Derfra krydsklippes der til Conan, som tilkaldes til en landsby der er truet af undergang, da klodsmajoren Groo er kommet til byen.

Det er ikke det bedste Groo-plot, men det er tankevækkende at se hvordan en typisk Groo-situation i Conans land får en hel anden stemning når det er tegnet af Yeates, og ikke som sædvane af Aragones. Normalt er det morsomt når landsbyens overhoveder diskuterer hvad der kan gøres for at slippe af med Groo, men bare det at tegningerne får et mere realistisk tilsnit, gør at komikken forsvinder og det hele pludselig synes meget alvorligt. Nærmest uhyggeligt.

Et interessant eksperiment, men Groo er altså bedst når Groo er sjov, hvilket bogen heldigvis også er som helhed. Men den store forkromede geniale satire når vi ikke op på, det ligger for tæt på det der efterhånden er set en del gange før i andre Groo historier. Nu er det bare med Conan på visit.

En enkelt overraskelse bliver det til, endda i den mere seriøse boldgade, med et forord skrevet af en Dr. Charles F. Kolthammer, der er professor i fantasy-litteratur. Han hylder Conan, og slagter naturligvis Groo og hans to skabere – Dr. Kolthammer har jo fattet pointen, sådan skal det netop være hos Aragones/Evanier. De slår da også igen i efterskriftet på vanlig selvudslettende ironisk vis.

Det skal blive spændende at se om eksperimentet Groo vs. Conan, skal ses som et tegn på at inspirationens hellige brønd er ved at være drænet, eller om Groos skabermænd har idéer til flere fremragende bind. Groo vs. Conan er en lidt aparte størrelse, der helt klart ville være bedre tjent med et mere originalt plot. Groo-fanatikere skal nok kaste sig over den, men måler vi på kvaliteten af satiren, så er der lang vej op til værker som eksempelvis ‘Mightier than the sword’ og ‘Death and taxes’.

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter