0 kommentarer

Grønt støv af Sara Blædel

af d. 9. november 2007
Info
 
Sideantal

346

Udgivet

2005

ISBN

87-595-2276-3

 

Sara Blædels debutroman om Louise Rick, drabsafdelingen, handler om hvordan det er at være kvindelig betjent på en mandsdomineret arbejdsplads, samtidig med at man har et liv ved siden af med venner og kærester.

Louise Rick er god til sit arbejde og især at få folk til at snakke. Desuden bliver hun trukket op af hatten hver gang pressen begynder at komme for tæt på ligestillingsspørgsmålet i drabsafdelingen. Camilla er Louises veninde, som tilfældigvis er journalist på Morgenavisen og meget sulten efter at se sit navn på bylines og der ligger en masse konflikter og venter på at ske. Louise prøver at kombinere at Camilla både er hendes fortrolige som hun kan læsse af ang. politijobbet hos og en journalist som gerne vil skrive artikler om samme felt.

Da en ung kvinde, Karoline, bliver fundet kvalt i en park bliver Louise sammen med andre sat på sagen og da en journalist senere bliver fundet myrdet, bliver en masse af politiets bedste overført fra Karolines sag og hen til journalistens, men de to efterforskninger blandes ind i hinanden efterhånden som mange af sporene bliver kolde.

“Grønt støv” er velskrevet og ganske realistisk. Selv politiets egne folk roser Sara Blædel for en realistisk beskrivelse af det at være politibetjent i dagens Danmark. Selve plottet er ganske glimrende og slutningen vil komme bag på dig. Jeg ser lidt Sara Blædel som en begyndende Liza Marklund og det er ment meget positivt.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter