0 kommentarer

Grøn for bouzouki og klarinet af Christoffer Gertz Bech

af d. 31. januar 2008
Info
 
Sideantal

80

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7973-200-1

 
“Vi er i en tidløs, mytologisk verden, hvor farverne er klare. En verden, der er større og smukkere end den grå hverdag med dens parforhold, boligprogrammer og afdragsfrie lån, og som forfatteren insisterer på at fastholde, hver gang modløsheden, den ulykkelige forelskelse eller den kolde østenvind truer.

En hyldest til det smukke, til enderim og elverpiger, og til troen på at skønheden også kan findes på en tysk banegård eller på bunden af et ølkrus.” (fra bogens omslag)

I min søgen efter meningen med Christoffers digtsamling har jeg bevæget mig ud og læser på indersiden af bogens omslag. Her går det op for mig at der faktisk har været gode intentioner med bogen. Jeg savner dog at nogle af intentionerne lever i digtene. Bedst som jeg har rundet halvdelen af bogen og konkluderet at han i det mindste har fundet sin egen skrivestil, skifter han stil og jeg får det indtryk at den sidste del af bogen er opfyldning med øvrige digte fra skrivebordsskuffen. med digte der ligeså godt kunne komme med, nu hvor han alligevel skal udkomme med en bog. Samlingen er bare ikke gennemført og jeg syntes den tilsigtede skønhed udebliver.

Når risene er kogt færdig og fordøjet skal han også roses. Det er modigt om end lettere umoderne at skrive rim. Det er sympatisk at nogen er tro mod de klassiske traditioner for skrivning. Der er selvfølgelig dele af menneskeheden som stadig mener at digte kun er rigtige digte hvis de rimer. Samlingen må være interessant læsning for den del af befolkningen.

Jeg faldt i øvrigt over et digt som jeg så nogenlunde godt kan lide:

”Gås

Hvis jeg var en gås, ville jeg / vralte og skræppe / som gæs gør flest, men jeg / tror dog næppe /
at solen ville skinne helt så frimodigt i det her støv /

(Længere oppe ad bakken sidder / riflernes frøkner / i skyggen med klimprende kaffe /

Jeg er brændt til læder, jeg slår med armene og venter på at fjer skal vokse ud /

Måske skulle jeg prøve fødderne én gang til) /

Den vej der skal gås vil jeg / vakle, men næppe / så langsomt at jeres / truende kæppe /

kan nå at tegne deres striber på den her røv”

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter