0 kommentarer

Gravflab Flink – Leg med ild af Derek Landy

af d. 24. maj 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

291

Udgivet

2008

ISBN

978-87-21-02911-1

Originaltitel

Skulduggery Pleasent Playing with Fire

 

Så er Gravflab Flink tilbage i en forrygende og selvstændig fortsættelse af den første titel, der udkom sidste år om mesterdetektiven, der sammen med den tolvårige pige Stephanie eller Valkyrie Tvist, som hun kalder sig, når hun sammen med Gravflab Flink, sætter sig for at redde verden.

Gravflab Flink er i virkeligheden død, og er et omvandrende skelet. Men iklædt lang sort frakke, stor hat, paryk, solbriller og et halstørklæde viklet omkring ansigtet, er der ingen der fatter mistanke, når han bevæger sig rundt om dagen og sørger for, at underverdenens skurke, som monstre, vampyrer, zombier og mange andre, kommer bag lås og slå.

Han er dog ikke alene. Stephanie/Valkyrie Tvist (hvis onkel er en afdød forfatter, som kendte alt til underverdenen, og levede af at skrive gyserromaner) hjælper Gravflab Flink og sammen er de et uimodståeligt makkerpar der med pageturning action og MASSER af magi, samt hurtige og skarpe jokes virkelig sætter fart over feltet.

Gravflab Flink serien, som man vist godt allerede kan kalde den, er skabt og skrevet af den amerikanske forfatter Derek Landy. Landy har været filmmanuskriptforfatter i mange år, men lever i dag af sine bøger om Gravflab Flink og Valkyrie Tvist`s eskapader. Og mon ikke han vil fortsætte med det.

Gravflab Flink er en ungdomsbog skrevet til børn i alderen 10 – 16 år, men har man en god fantasi og en trang til uforpligtende underholdning uden jordiske grænser, så kan man godt bruge et par timer på “Gravflab Flink – leg med ild.”

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter