0 kommentarer

Gravflab Flink – De ansigtsløse af Derek Landy

af d. 26. december 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

320

Udgivet

2009

ISBN

978-87-21-02912-8

Originaltitel

The Faceless Ones

 

Så er den gal igen.

Bind 3 med det humoristiske makkerpar Gravflab Flink og Valkyrie Tvist er på færde igen, og der er god grund til at kaste sig over historien, hvis man er til fantasy i den lette genre eller er teenager – hvis sidstnævnte er tilfældet vil man sandsynligvis sluge historien.

Menneskeheden er truet af den totale udslettelse og det er nu op til vores to venner; Skeletdetektiven Gravflab Flink og hans lærling Valkyrie Tvist at stoppe de gamle Guder, bedre kendt som De Ansigtsløse, der er på vej for at udslette menneskeheden og dermed alt hvad vi kender i dag.

Valkyrie Tvist er i virkeligheden er en helt almindelig og dog usædvanlig ualmindelig pige på 14 år, hvis onkels død (i bind 1) har bragt hende i forbindelse med den magiske underverden, der ikke kendes af almindelige levende og hvor alt kan ske og sker.

Gravflab Flink er et skelet med en sej tøjstil og one of the good guys, selvom der tit falder en henkastet bemærkning om en tvivlsom fortid, når det sker, er det dog primært hans fjender der står bag. Men man ved aldrig med Gravflab Flink. Men Flink, rap i replikken og en mester i magi, det er han.

Det er en forrygende historie fortalt i en hektisk og meget humoristiske tone, der vil fange stort set alle teenagere og os voksne, der har fantasien i behold.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter