0 kommentarer

Goyas hund af Lars Kjædegaard

af d. 4. december 2018
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

267

Udgivet

2012

ISBN

9788763825429

 

Med fjerde bind i serien om drabsefterforskerne Anita Hvid og Thor Belling, prøver Lars Kjædegaard at gå nye veje med sit makkerpar, hvilket ikke gør noget godt for historien.

Den verdensberømte danske forfatter Egil Dahl findes myrdet i en lejlighed i Nordspanien. Anita Hvid fra Drabsafdelingen er en stor fan af den myrdede forfatter og rejser til Spanien for at efterforske det brutale mord. Thor Belling er dog nødt til at blive i det kolde nord, hvor han må arbejde videre med de løse ender, der er efterladt af den afdøde gangster Lothar Zolle .

At Kjædegaard denne gang splitter Hvid og Belling op, så de hver især kører deres egne mordsager, splitter samtidig den dynamik op som Kjædegaard har dyrket i seriens tre foregående bind. Der er flere ting der får Kjædegaards krimier til at skille sig ud fra den almindelige gennemsnitskrimi. Han en virkelig dygtig fortæller, og formår at gøre sine hovedpersoner levende (måske, med undtagelse af dem der dør undervejs). Hans sprog er sprudlende, levende og til tider ganske morsomt, og så har han en evne til at få klemt bidende kommentarer til folketing, regering og politikere i al almindelighed ind i sine bøger. Alt dette er også med i “Goyas hund”, og det fungerer. Men det der for alvor får Kjædegaards bøger til at skille sig ud fra mængden, er den dynamik der er i samspillet mellem Hvid og Belling. Det er den nerve der får bøgerne til at fungere, og får dem til at blive levende. Når forfatteren så vælger at splitte makkerparret op i denne roman, siger det næsten sig selv, at drivkraften mere eller mindre løber ud i sandet. Javist, Hvid og Belling mødes da ind imellem, deler endda mistænkte en overgang, men det bliver aldrig helt det samme.

Opsplitningen af Hvid og Belling medfører også en lidt krampagtig historie. Hvid har mordet på den berømte forfatter, og arbejder med det som man nu arbejder med den slags. Belling har ikke mindre end tre mord at opklare, og det hele falder mere eller mindre ned i hans turban uden at han skal gøre alverden for det. Dermed har Belling egentlig ikke rigtig noget at gøre i krimien, og bliver lidt en statist i sin egen serie.

Den endelige opklaring af Hvids mordsag, lugter lidt af at forfatteren må have tænkt noget i retning af, “nå, jeg skal også se at blive færdig med det her.” Det fungerer bare ikke.

Alt i alt er “Goyas hund” en skuffelse, og noget af et skridt baglæns i forhold til seriens øvrige bind. Så vidt jeg ved er det også den eneste gang at Kjædegaard forsøger sig med at eksperimentere med sine hovedpersoner på den måde, så jeg er fortrøstningsfuld i forhold til kommende bind i serien. For Kjædegaard er jo en dygtig fortæller, og jeg kaster mig glad og gerne over flere bøger om Hvid og Belling.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter