0 kommentarer

Gone, Baby, Gone af Dennis Lehane

af d. 7. juli 2009
Info
 
Sideantal

461

Udgivet

2008

ISBN

978-87-567-8704-8

Originaltitel

Gone, baby, gone

 

Patrick Kenzie og Angela Gennaro er privatdetektiver fra Boston, som skal finde et forsvundet barn i bydelen Dorchester. Moderen til den lille forsvundne pige er en lettere fordrukken og ligeglad kvinde, som så tv hos naboen, da datteren forsvandt sporløst. Hun beskrives koldt og uden medlidenhed, især fordi hun ikke har fortalt hele sandheden.

Hun har været med til at transportere hårde stoffer og stjålet 200.000 dollars, men hun havde ikke tænkt at det måske kunne være grunden til hendes barns forsvinden.

Tanten Bea sætter handlingen i gang. Kenzie og Gennaro siger modvilligt ja til at lede efter den 4-årige Amanda. De to privatdetektiver involverer sig i sagen, de kan ikke lade være, for tanken om den fireårige, der aldrig havde store chancer, og alligevel blev frataget den lille chance, hun havde, nager dem og får dem til at fortsætte. Men der er absolut ingen spor at gå efter. Parret giver heldigvis ikke så let op. Via kontakter i byens kriminelle miljøer finder Kenzie og Gennaro sporet, som i sidste ende leder dem til Amanda. Men vejen er fyldt med død og det der er værre. Usle mennesker af værste skuffe samt ikke mindst en lovgivning, der viser sig mere uhyggelig end forbrydelsen.

Bogen fortæller om et område med ødelagte familier, forsumpede kriminelle og bitre politifolk. Den er i det hele taget fyldt med troværdige og levende personer.

Lehane er noget af det bedste fra USA i øjeblikket. I blandingen mellem kriminallitteratur og “rigtig” litteratur giver han læseren en rystende oplevelse, selv efter sidste side er læst.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter