0 kommentarer

Gøgens kalden af Robert Galbraith

af d. 3. februar 2017
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

480

Udgivet

2013

ISBN

978-87-02-15649-2

Originaltitel

The cuckoo's calling, oversat af Agnete Dorph Stjernfelt

 

Harry Potters mor skrev denne krimi under pseudonym, nok for at undgå at blive sat i bås efter den store succes. Men efter at have læst den første bog i denne krimiserie, kan man vist kun sige, at endnu en hovedperson fra Rowlings hånd går megen succes i møde.
Krigsveteranen Strike har sit eget detektivbureau som mildest talt går dårligt. Kunderne er få og Strikes humør bliver ikke bedre af, at forholdet til kæresten Charlotte nu endeligt ser ud til at slutte efter mange stormombruste år. Netop som det endelige kæresteopgør er overstået, træder den unge kvinde Robin ind på Strikes kontor som vikar for sekretæren. Deres første møde er ikke specielt godt, men Robin bliver hurtigt indtaget i Strikes detektiv-verden.
Og selv samme dag som Robin indtræder på kontoret, får Strike en stor kunde ind af døren. Broderen til en kendt London-model Lula vil have Strike til at undersøge hendes dødsfald, som politiet har afgjort er selvmord. Men broderen tror ikke på det, men mener at hun blev kastet og ikke selv sprang ud fra sin altan. Strike går helhjertet ind i sagen, da han kender familien fra sin barndom.
Strike går grundigt til værks og vender hver en sten på sin vej gennem sagens akter, og selvom alle er overbevidst om, at det var selvmord (heriblandt Strike selv), så skifter han mening lige så langsomt.. Men hvem har dog et motiv til at dræbe en smuk ung model?
Vi kommer også nærmere på Strike som privatperson, hans liv har ikke været nemt og han er knust efter bruddet med kæresten.
Krimien er virkelig velskrevet og spændende hele vejen igennem. Og hvor er det dejligt irriterende, at man i sidste halvdel af bogen kan fornemme, at Strike ved morderen er, uden man selv har gættet det endnu.
Makkerparret Strike og Robin ser ud til at have fundet deres niche i livet og jeg ser meget frem til læse de næste bøger i serien.

 

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter