0 kommentarer

Godnat, min elskede af Inger Frimansson

af d. 9. august 2009
Info
 
Sideantal

290

Udgivet

2006

ISBN

87-567-7765-5, 978-87-567-7765-0

Originaltitel

God natt min älskade

 

Justine bor alene i Hässelby Villastad i en villa ved søen. Hendes mor døde, da Justine var en lille pige. Siden giftede faren sig igen med Flora, noget Justine aldrig har forliget sig med. Nu er faren også død, og Flora er kommet på plejehjem efter et slagtilfælde, som har efterladt hende lammet og uden talens brug.

Som barn blev Justine drillet, og en af hovedmændene var skolekammeraten Berit. Nu er de voksne, og en dag mødes de tilfældigt. Berit har haft det rigtig skidt over den måde, de behandlede Justine på, og pludselig er chancen der for at sige undskyld.

Men Justine har ikke brug for undskyldninger. Hun har brug for hævn – og der er masser at hævne. For Flora mishandlede hende som barn, skolekammeraterne drillede, kæresten kastede sine øjne på en anden kvinde – ja, livet har ikke været god ved Justine.

Inger Frimansson skriver fremragende, og “Godnat min elskede” fik Det Svenske Krimiakademis pris for “Bedste svenske krimi” i 1999, da den udkom. Jeg synes dog ikke, at det er en klassisk krimi, for vi skal mere end halvvejs ind i bogen, før der sker en forbrydelse. Opklaringen er heller ikke så vigtig. Det vigtige er personportrætterne – skildringen af hvad der sker, når et krænket menneske ønsker hævn. Og netop skildringen af menneskets skyggesider er Inger Frimansson fænomenal til at beskrive.

Jeg har tidligere læst “De nøgne kvinders ø” af Inger Frimansson, som jeg også var rigtig begejstret for, og nu tror jeg, at jeg vil kaste mig over de øvrige af hendes bøger. I første omgang “Skyggen i vandet” som er en selvstændig fortsættelse af “Godnat min elskede”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter