0 kommentarer

Glasklokken af Sylvia Plath

af d. 3. august 2016
Info
 
Sideantal

280

Udgivet

2016

ISBN

978-87-02-14782-7

Originaltitel

The Bell Jar

Udgave

5. udgave, 1. oplag

 

”Glasklokken” må være en af de mest dystre beskrivelser af et psykisk sammenbrud, jeg nogensinde har læst, men romanen er samtidig også både et mesterværk og en kultklassiker, som Gyldendal valgte at genudgive i 2016.

Bogen udkom første gang i 1963 – en måned før forfatteren begik selvmord – og det virker derfor oplagt, at læse ”Glasklokken” som en slags selvbiografi, men læseren bør ikke KUN læse bogen som en selvbiografi over forfatterens liv; det er en roman, og den indeholder virkelig mange litterære kvaliteter, og har en af de stærkeste åbninger i nyere tids litteratur.

Hovedpersonen i ”Glasklokken” er den 19-årige Esther Greenwood, der er køn, dygtig, lovende – og meget ambitiøs på egne vegne. Så ambitiøs, at hun har svært ved at leve op til de krav, hun stiller til sig selv.

Ved bogens begyndelse har Esther – sammen med 11 andre collegepiger – vundet en måneds ophold på et modemagasin i New York, et ophold, som Esther håber kan hjælpe med at skaffe hende det drømmejob, hun gerne vil have, idet hun bl.a. gerne vil være en berømt forfatter eller på anden måde leve af at skrive.

Under opholdet i New York lægger Esther billet ind på et skrivekursus, som hun til sin egen store og oprigtige overraskelse ikke kommer ind på. Herefter begynder hun at gå psykisk i spåner; hun kan ikke sove, hun har ingen appetit og hun stiller spørgsmålstegn ved hvilken værdi livet har, når man ikke får opfyldt bare nogle af de ønsker, man har for tilværelsen. Mens hun overvejer disse eksistentielle spørgsmål, indlader hun sig med en venlig sømand, en kvindehader, der ikke forstår betydningen af ”nej tak” – og så besøger hun også sin fars gravsted for første gang.

Efter afslaget på skrivekurset strander Esther hjemme hos sin mor i en forstad til Boston, hvor hun gradvist får det værre og værre, så slemt at hun både cutter sig selv og forsøger at begå selvmord. Efter sit selvmordsforsøg indlægges hun på et psykiatrisk hospital, hvor hun mod sin vilje påtvinges psykologsamtaler og flere gange får elektrochok. For øvrigt er Esther heller ikke vild med sin psykolog, da denne har et perfekt liv, misundelsen gnaver og Esther ender med at fyre psykologen af denne usaglige og barnlige årsag.

Romanen fortæller om Esthers liv, hendes ønsker for livet og det psykiske sammenbrud, som skuffer hende og næsten ødelægger hendes tiltro til, at hun kan få en tilfredsstillende tilværelse på trods af, at hun ikke får det liv hun i første omgang havde tænkt sig.

”Glasklokken” kan bedst kategoriseres som en kunstnerroman og dannelsesroman, der også indeholder en kritik af 1950´ernes USA, hvor man ikke havde store forventninger til kvinders intellektuelle formåen – kvinder skulle enten giftes og passe hus og børn derhjemme eller allerhøjest arbejde som sekretærer (indtil de på et tidspunkt ville blive gift og få en forsørger).

Bogen er et skræmmende og troværdigt kvindeportræt, som gjorde stort indtryk på mig. Personerne er overbevisende og bogen er en klassiker, der har fortjent at blive genlæst.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter