0 kommentarer

Gift af Ed McBain

af d. 22. november 2012
Info
 
Sideantal

222

Udgivet

1989

ISBN

87-7365-957-6

Originaltitel

Poison

 

Den døde ligger i sin lejlighed, midt i eget bræk og afføring. Der stinker i en grad at selv erfarne betjente kaster op. Obduktionen viser at manden er død af forgiftning, en død under ekstreme smerter.
Afdødes elskerinde er den sidste der har set ham i live. Carella og Willis, – stationens mindste mand, kører ud for at afhøre hende, og får allerede der deres sag for. At beskrive hende som fjendtligt indstillet ville en grim underdrivelse.

Men hun, Marilyn, gør indtryk. Både på læser og betjente. Carella fatter ret hurtigt mistanke til hende, – og Carellas professionelle intuition opererer med en minimal fejlmargin, mens Willis må erkende at han finder damen yderst interessant. Derfra ruller snebolden, for efterhånden som Willis involverer sig med kvinden privat, bruger Carella tiden på at underbygge sin mistanke. Konflikterne begynder at udspille sig på politistationen.
Samtidig sker der endnu to mord, hvor ofrene hurtigt viser sig at have haft intime forbindelser til bogens ‘dronning’. Nu frygter kollegerne for Willis liv, for hvem ved om han står på den samme dødsliste som Marilyns afdøde elskere? De beslutter derfor i al hemmelighed at lade ham skygge.

Kærlighedshistorien når aldrig at blive helt lyserød, for selv Willis kan se at kvinden ikke er den rene uskyldighed. Hun begynder til gengæld at fortælle om sit liv, og her tegner McBain et meget interessant personportræt. ‘Gift’ adskiller sig i den grad fra andre bind i station 87-serien.
Derfor må æren for den fjerde stjerne klart tildeles den ‘kære’ Marilyn, som løfter fortællingen op på et højere niveau.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter