0 kommentarer

Geronimos hævn af Bo Dahl Olsson

af d. 15. januar 2016
Info
 
Sideantal

212

Udgivet

2015

ISBN

978-87-93347-18-2

Udgave

1. oplag, 1. udgave

 

Åh hvor er det irriterende at sidde og skal beskrive en bog, når man ikke er helt sikker på man har forstået den… Jeg havde egentlig forventet en stor oplevelse for beskrivelsen af bogen lyder spændende og som noget der virkelig kan være noget fortælling i. Men jeg må erkende at jeg næsten fra start af faldt lidt ned af stolen af kedsomhed.

Bogen handler om nogen knægte, der vokser op i et landsbysamfund og prøver at få mest muligt ud af tilværelsen. Man møder de forskellige personer i byen, hører om forældrene, købmanden, pigerne i byen og andre karakterer.

De unge lever efter bedste evne, vil gerne tjene lidt penge så de kan købe sig en smart bil og den ene af dem laver en god handel med nogen kaniner.

Vi er med ved stranden hvor der bades. Med til fest i en nærliggende by. Møder ham der er lidt udenfor slænget, men som de andre alligevel acceptere. Hører om ham der ved hjælp af strygninger kan få folk til at få det bedre. Og vi møder en mand fra sydstaterne der går under navnet Pee Wee. Han hjælper et par af knægtene med at få musikken til at flyde. Noget som nogen af knægtene drømmer helt vildt om at gå videre med. Især er Elvis og Chuck Berry store navne og alt hvad der smager lidt at USA, sluger de her drenge råt.

Det er en ok roman, hvis man ikke ønsker nogen handling, eller rettere en ide med den handling der nu engang er… Jeg sidder i hvert fald tilbage med en fornemmelse af at have læst om nogen unge mennesker, som jeg ikke får et tilhørsforhold til, der lidt hænger fast i dyndet. Jeg ved simpelthen ikke hvad ideen eller budskabet i bogen er, og jeg har rigtig svært ved at se, hvad det er der skal være fangende ved den.

Bogen giver sig absolut ikke ud for at være noget den ikke er. Du får som læser en historie om nogen unge i en landsby og så er det egentlig det…

Hvis jeg skal konkludere noget som helst af bogen må det være, at man skal få det bedste ud af de muligheder man nu engang har, eller i hvert fald kæmpe og arbejde for at skabe noget selv… Men om det reelt er hvad forfatteren vil med bogen, det ved jeg ganske enkelt ikke. Og desværre efterlader den så lidt indtryk, at jeg knap nok kan huske den smule handling der er.

Så som læser er jeg skuffet, men måske er det bare mig som bogen slet ikke tiltalte?

Lån bogen på Bibliotek.dk

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter