0 kommentarer

Genstart af Claus M. Lohman

af d. 12. april 2015
Info
 
Genre
Sideantal

382

Udgivet

2013

ISBN

978-87-996407-1-3

 

Denne roman er lidt svært at genrebestemme, idet den har så mange facetter at den passer ind i mange genrer. Spænding, krimi, faglitteratur, politik, men havner nok mest bare ved “en god historie, med mange twist.”

Bogen er lidt opdelt i to dele. Disse to dele kører heldigvis sideløbende ved siden af hinanden. Den ene del beskriver hverdagen for en meget gammel kultur, den amerikanske amishsekt. De lever meget primitivt og afviser næsten alt omkring den hverdag der findes på den anden side af deres hverdag. Den vi andre hører til. De har en skik der tillader deres unge mennesker, at prøve et liv udenfor sekten. De tager ud i den virkelige verden hvor de i en periode ikke skal leve efter de strikse regler de normalt følger til punkt og prikke. I denne roman følger vi en ung amishfyr der bor på et college hvor et mord bliver begået.

I den anden del af fortællingen følges den unge kvindelige forsker Sarah Bermann, der har speciale i DNA forskning. Hun får prøverne der er taget i forbindelse med mordsagen, og hun finder et match blandt de mistænkte, men hun finder også så meget andet…

Bogen formår at holde dig fanget og er en pageturner. Jeg har her fået mit “historie-gen” fodret rigtig godt og grundigt. Livet som amishmedlem er grundigt beskrevet, og det er meget spændende. Det er så meget anderledes, end det vi kender fra vores eget liv.

Forfatteren formår at tilføje historien pludselige twists og overraskende nye sider af samme sag.

Jeg giver bogen 4 stjerner og glæder mig til “genspejl” der venter på bogreolen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter