0 kommentarer

Genspejl af Claus M Lohman

af d. 13. februar 2016
Info
 
Sideantal

432

Udgivet

2015

ISBN

9788799640744

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

“Genspejl” er anden bog i trilogien om retsgenetiker Sarah Bergmann og den unge amish David Stoltzfus. Første bind “Genstart” udkom i 2013 og sidste bind “Genkald” forventes at udkomme sidst i 2016. “Genspejl” er en selvstændig fortsættelse og kan læses uden at have læst bind et, men det vil næppe give det fulde udbytte og forståelse at situationen.

Sarah og David har brudt med deres fortid og er ved at opbygge en ny tilværelse, da der sker et selvmord på det plejehjem, de begge er tilknyttet. Under efterforskningen dukker nogle knogler op, som politiet ikke tillægger nogen betydning, men for Sarah bliver det startskuddet til endnu en hæsblæsende oplevelse. For selvfølgelig finder Sarah en genetisk mutation som skaber røre og med en fangeflugt fra det flugtsikrede ADX fængsel i Colorado og en hemmelig speciel enhed i FBI, der ønsker hævn, er tempoet intenst. Som i den forrige bog er der overraskelser under vejs.

Claus M Lohman er uddannet folkeskolelærer og interesserer sig for biologi, fysik og kemi, og er meget fascineret af niche-genren science reality. Ligesom bind et er bogen let læselig og meget fængslende, men heldigvis ikke helt så teknisk detaljeret som forgængeren. Jeg vil helt sikkert læse sidste bind i serien, og ser frem til at den udkommer. Det er en genre der pirrer mig, da den skubber til mine tanker om, hvad moderne forskning og genetik kan føre til allerede nu og især i fremtiden.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter