0 kommentarer

Gennem hele byen af Mary Higgins Clark

af d. 19. oktober 2015
Info
 
Sideantal

264

Udgivet

1992

ISBN

87-7803-022-6

Originaltitel

All around the town

Udgave

2. oplag

 

Bogen havde stået på min sommerhusreol i meget lang tid – hvor den kommer fra, kan jeg ikke huske. Men hver gang jeg tog den frem, satte jeg den tilbage igen, for omslaget så noget ugebladsromanagtigt ud. En smuk solbrændt pige med udslået hår og røde læber.

Jeg har senere fundet ud af, at den er udgivet med forskellige omslag, hvoraf nogle er ganske hæderlige og langt mere appetitlige set med mine øjne. Man skal ikke skue hunden på hårene, men ofte skuer jeg bøgerne på deres omslag   – især de bøger, hvor der ikke er et resume på bagsiden.

”Gennem hele byen” er også en noget skidt titel synes jeg, men den er direkte ovesat fra den engelske titel “All around the town”, så det er forfatterens valg. Titlen hentyder til en melodi, som bliver spillet på en spilledåse.

Når alt dette er sagt er det en meget let læst krimi – i den lette genre. Handlingen er ret spændende – den 4-årig Laurie bliver kidnappet og misbrugt og løsladt igen et par år efter, da hun bliver genkendt på en tankstation, da kidnapperne er inde og tanke benzin.

Pigen synes at have fortrængt de to bortførte år totalt, og vokser op sammen med sine forældre og storesøsteren Sarah. Da forældrene dør i en bilulykke mange år senere, bliver Laurie så traumatiseret at hun starter i terapi, og her lukkes låget langsomt op for det traume, Laurie bidrog sig i de bortførte år. Samtidig træder der andre personer frem fra Lauries indre – personer, der har hjulpet hende til at komme igennem det helvede, det var for en 4-årige pige at blive bortført og misbrugt. Disse personligheder har været gemt væk i Lauries sind i mange år – men stikker nu deres ansigter frem og gør det svært for både Laurie, hendes søster og hendes terapeuter. For hvem er den ”rigtige” Laurie.

Af omveje får hendes tidligere kidnappere nys om, at Laurie er ved at få hukommelsen tilbage, og af frygt for at blive opdaget beslutter de sig for at terrorisere Laurie, så hun holder bøtte.

Første halvdel af bogen var meget spændende, mens sidste halvdel gik lidt i tomgang og det var lidt ligesom om, der skulle fyldes mere og mere fyldstof på for at trække spændingen til det sidste.  Uden at røbe for meget for andre læsere, kan det godt afsløres, at de gode vinder over de onde. Andet ville også have været underligt med den underlægningsmusik, der er lagt op til.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter