0 kommentarer

Genkald af Claus M. Lohman

af d. 15. november 2016
Info
 
Genre
Sideantal

466

Udgivet

2016

ISBN

9788799814756

Udgave

1. udgave 1. oplag

 

Så er Claus Lohman på banen igen med den sidste bog i trilogien om retsgenetiker Sarah Bermann og amish David Stoltzfus, og bogen er lige så forrygende som de to forrige. Det er i princippet en selvstændig fortsættelse til krimierne ‘Genstart’ og ‘Genspejl’ , men i min optik hænger bøgerne sammen, og det fulde billede af persongalleriet fås bedst, hvis man også har læst de to første bøger.

Efter længere tid på flugt har Sarah og David slået sig ned i et Kvæker samfund, og alt tegner godt for fremtiden. Men idyllen bliver hurtigt brudt, for under et museums besøg kommer Sarah i besiddelse af noget DNA, der kan stamme fra deres forfædre. Under hendes forsøg på at afdække om en mutation stammer fra Europa, støder hun på nogle låste filer – Genkald – samtidig sker der nogle underlige dødsfald blandt cancerpatienter, og da et rovmord viser sig at have forbindelse til sagen, speeder det hele op, og pludselig befinder den lille familie sig igen i skudlinien… jeg vil ikke sige mere om handlingen, men blot ønske god læsning. Det er ikke uden grund at seriens filmrettigheder allerede er opkøbt.

Sproget er behageligt om end noget teknisk ind i mellem, men bagerst i bogen er der et lille afsnit om baggrunden, hvor der bla. henvises til CRISPR-Cas9 systemet, så kan man selv søge videre på nettet, hvis man er blevet bidt af en gal genforskning. Personligt finder jeg det at bygge en krimi op på genforskning meget interessant, da det er en af de ting som kommer til at betyde mere og mere i vores fremtid på godt og ondt.

Claus M Lohman (1971) er uddannet folkeskolelærer og interesserer sig for biologi, fysik og kemi, og meget fascineret af niche-genren science reality.

Sluttelig skal nævnes at bogen også findes i en lydbogudgave med Torben Sekov som oplæser. Jeg har haft mulighed for at prøvelytte, og for mig er det meget vigtigt at bog og oplæser hænger sammen, sker det ikke, kan selv den bedste bog ryge på gulvet. Men her oplever jeg et perfekt sammenspil mellem oplæser og bog.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter