0 kommentarer

Genfærdets anatomi af Andrew Taylor

af d. 25. oktober 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

382

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7955-828-1

Originaltitel

The anatomy of ghosts

 

”Hyg Dem med uhyggen”, som hedengangne Lademann i sin tid markedsførte sine thrillere. Og det er netop, hvad man gør under læsningen af Andrew Taylors blændende, gotiske krimidrama. Man hygger sig djævelsk godt og ønsker, at bogen aldrig vil slutte.

Året er 1786, scenen Cambridge, plottet menneskelig dårskab. John Holdsworths søn drukner, og i fortvivlelse tyr hans kone til en charlatan, der påstår at have kontakt med sønnen. Holdsworth er magtesløs, og da konen også drukner, skriver han pamfletten ”Genfærdets anatomi”, der påviser, at det overnaturlige blot er illusioner. Teksten læses af den stenrige Lady Anne Oldershaw, der hyrer Holdsworth til at redde hendes nevø, Frank, fra galehuset. Frank har angiveligt set et genfærd – af den smukke Sylvia, der findes druknet på det traditionsrige Jerusalem College.

Men hvornår var det, at den døde kvinde viste sig for Frank? Var det mon umiddelbart efter, at han skulle optages som apostel i Helligåndsklubben, som under forsæde af Jesus fejrer den sidste nadver igen og igen, og hvis stærkt dionysiske ritual altid afsluttes med, at den nye apostel skal voldtage en jomfru… Ligesom Maria jo i sin tid blev besvangret af Helligånden. Denne gang går noget grueligt galt, og mindst en kvinde omkommer på mystisk vis.

Alt dette er Holdsworth lykkeligt uvidende om, men han hvirvles hurtigt ind i et kompliceret spind af intriger mellem kollegiets lærere og studenter, mellem de privilegerede og de ludfattige. Samtidig drages han af den døende rektors karakterfulde kone som et møl af en flamme. Og som møllet risikerer han at brænde sig eftertrykkeligt…

Andrew Taylor har allerede tjent sine sporer som historisk krimiforfatter i Roth-trilogien og den fantastiske Lydmouth-serie. Men med ”Genfærdets anatomi” overgår han sig selv. Handlingen er mesterligt skruet sammen og springer ubesværet fra klimaks til klimaks. Personerne er eminent troværdige, deres motiver – åbne som skjulte – uangribelige. Det gamle Cambridge med de skidne gyder og de fornemme kollegier er udmalet, så man griber sig i at løfte et lommetørklæde beskyttende op for næsen eller bryde ud i ih- og næ-råb. Vi sidder med til bords såvel ved de magtfuldes opulente måltider som ved de forarmedes tarvelige rester. Sproget flyder let og elegant som floden Cam, hvorpå mangen punt glider adstadigt af sted.

Well done, Sir. Fem – for mig – sjældne stjerner!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter