0 kommentarer

Gamiderne af Pelle Ilja Goldin

af d. 6. august 2016
Info
 
Sideantal

312

Udgivet

2016

ISBN

978-87-998882-3-8

Originaltitel

Gamiderne

Udgave

1. Udgave

 

Jeg tror, at enten kan man lide denne bog, eller også kan man ikke, og så ender jeg alligevel et sted midt imellem.

Her er spænding for alle pengene. Bogen er velskrevet og meget anderledes end noget, man ellers støder på, og forfatteren har virkelig sin helt egen måde at skrive på. Sin helt egen stil kan man kalde det. Og jeg kunne faktisk godt lide det, men jeg skulle være oplagt til at læse, da det ellers faldt mig tungt at komme igennem, så det var ikke en bog, jeg kunne læse, inden jeg skulle sove, men en jeg skulle sætte mig ned, når der var godt tid for at komme igennem.

Handlingen var spændende. Ilja er i fængsel, meget afsidesliggende. Han er dømt for noget så anderledes som en tankeforbrydelse. Og det i sig selv er vældig interessant, for det skal man lige forstå, hvordan er muligt.

Ilja flygter fra fængslet og kommer under kontrol. Kontrol af Gamiderne. Og hvad er Gamiderne, ja det må du læse bogen for at finde ud af.

Man følger med og man bliver nysgerrig, for hvad der sker undervejs. Om Ilja klarer den. Og om det er rigtigt at Gamiderne er en reel trussel for hele samfundet. Noget er i hvert fald ikke, som det skal være, og menneskene skulle jo gerne overleve.

Slutningen er også speciel, og selvom den måske nok giver mening, så sidder man alligevel tilbage med en fornemmelse af, at der godt kan ske noget mere… det så bare lige hvad…

Det er i den grad en bog der fanger en, især hvis man er til spænding på en utraditionel måde.

Jeg indrømmer gerne, at jeg var yderst skeptisk, da jeg gik igang med bogen, men ikke desto mindre vendte siderne nærmest sig selv, da jeg først var i gang.

God bog, velskrevet og anderledes.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter