0 kommentarer

Game af Barry Lyga

af d. 22. december 2014
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

456

Udgivet

2014

ISBN

978-87-638-3314-1

Originaltitel

Game

 

Kære Barry Lyga

I din fortsættelse til ”I Hunt Killers” er der i ”Game” gået flere måneder siden at seriemorderen, der kopierede Billy Dents mord, blev fanget. Jazz er stadig meget påvirket af skyld over at han, ubevidst, var med til at hjælpe sin far, Billy, med at flygte, så da en politibetjent fra New York dukker op ved Jazz’ dør og beder om hjælp med at fange en ny seriemorder, tøver Jazz da han ikke vil være skyld i flere mord på uskyldige. Jazz vælger dog alligevel at tage med til New York og bruge sin specialviden om seriemordere til at hjælpe politiet med at fange Hat-Dog morderen. Samtidig er Jazz nødt til at have øjnene åbne, for gode gamle farmand går stadig rundt i offentligheden, og måske er han endda i New York.

Din bog starter ud med morderens synspunkt og tanker, hvordan han bl.a. ser sine ofre som ting. Det er en virkelig barsk start på en bog, men det var samtidig også det der virkelig gav mig lyst til at læse videre. Ligesom i bog 1 er den proppet med humor, som rent faktisk er sjovt! Humor i bøger kan tit godt falde til jorden, men ikke i din serie. Det gør du godt.
Ved den første bog var jeg måske knap så imponeret, men jeg bliver nødt til at indrømme at jeg synes at denne bog 2 er væsentlig bedre end den første. Hvorfor den er bedre har jeg lidt svært ved at forklare, men jeg tror især det skyldes at selve historien er mere gennemtænkt, og gjorde jeg blev hurtigere fanget af at læse den, og måske også fordi at synspunkterne skifter mellem Jazz, Howie, Connie og Hat-Dog morderen. Måske netop fordi jeg ikke er inde i hovedet på Jazz igennem hele bogen, gjorde at jeg kunne lide ham meget mere i denne omgang. Og så er Howie bare helt fantastisk, og det er skønt at hans tanker får lov til at være en del af handlingen.
Der er sket en stor forbedring i din serie, og jeg glæder mig utrolig meget til at læse videre, især fordi Game slutter på et meget kritisk tidspunkt. En rigtig cliffhanger.

Kærlig hilsen
Louise H.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter