0 kommentarer

Gale hunde af Irene Pedersen

af d. 30. juli 2015
Info
 
Sideantal

335

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-17290-4

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Tenna er ved at lave en film om sin bror, der var udsendt og blev skudt. Hun har hele tiden fået af vide, at han blev slået ihjel af serberne. Nu snakker hun med andre veteraner og vil rejse til landet for at komme det hele lidt nærmere og forstå det bedre.

Doric er kroat og flygtet. Han bor nu i Danmark og ved, at han ikke kan komme hjem igen. For det han har været med til er alt for grusomt. Hans mor, som også er i Danmark, skal han samtidig passe og hun bliver mere og mere dårlig. Hun forstår ikke at hun ikke må komme hjem, hun forstår ikke at hendes datter og mand er døde, hun forstår ikke hvad der sker omkring hende. Doric er ulykkelig over at se sin mor blive gammel.

Doric og Tenna møder hinanden hos en veteran, hvor Doric laver havearbejde. De to bliver hurtigt et par, hvad Tennas familie og venner ikke bryder sig om.

Tenna får overtalt Doric til at tage med på turen til hans hjemland, for så kan han oversætte for hende. Tenna forstår ikke, at det ikke er så nemt. Faktisk er hun ret naiv og bliver meget stædig da de er i landet, for hun vil gerne have tingene på sin måde og formår ikke at respektere, at der der nogen meget klare grænser. Og da Doric samtidig er ramt af psykiske problemer som eftervirkninger fra krigen går det næsten galt dernede. Men Tenna bliver ikke meget klogere og forstår stadig ikke, at der er nogen ting man bare skal lade ligge.

Tilbage i Danmark flytter de sammen, men Tenna bliver snart klar over at tingene ikke er som de skal være. Og Doric må ud over at prøve at komme sin paranoia til livs sørge for at få sin mor installeret på plejehjem.

Tenna får lavet sin film færdig og finder ud af, at hendes bror slet ikke er blevet dræbt af serberne.

Bogen er lige på og ret relevant i forhold til at forklare, hvor lidt hjælp veteraner får i Danmark. Den beskriver også ret godt hvor svært det er for dem der er pårørende at forstå, hvorfor dem der har været udsendt er anderledes når de kommer hjem. Men bogen er ikke en som alle vil få noget ud af, for mange vil desværre nok gå højere op i at den også fokuserer på, hvor svært det er at tilpasse sig, når man er flygtning i Danmark.

Den er velskrevet og fangende og en bog man husker, da der er nogen beskrevne situationer som virkelig går dybt i sjælen på en.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter