0 kommentarer

Gå væk, Ghana af Taiye Selasi

af d. 24. februar 2016
Info
 
Sideantal

360

Udgivet

2014

ISBN

978-87-02-10239-0

Originaltitel

Ghana must go

 

” Gå væk, Ghana” handler om den dygtige og højt respekterede kirurg, Kweku, og hans familie. Bogens først tredjedel rammer slutningen ind. En tidlig morgen går Kweku ud i sin gårdhave, og mens det langsomt går op for ham, at han er ved at dø af et almindeligt hjerteanfald, passerer en del af familiens liv, som immigranter i USA, revy.
Kweku forlod sin første kone, sin elskede Fola, og deres fire børn, da de endnu var små. Ikke af mangel på kærlighed, men i et anfald af skam over en uretfærdig behandling på arbejdspladsen.
Omstændighederne har spredt Fola, Kweku og børnene ad, så bogens næste to dele fortæller, i flash back, om de enkeltes skæbner i de år, der er gået, inden de i slutningen samles for at sende Kwekus aske afsted på havet. Gamle spændinger og et dybt begravet traume ser dagens lys.
Vidunderligt følelsesfuldt fortalt. Tæt sansende steder, mennesker og deres relationer. Indsigtsfuld i forhold til immigrantens søgen efter et hjem – og det ekstra arbejde for anerkendelse, som det giver at være fremmed i et nyt land.
Romanen foregår både i Brookline, Massachusetts og i Ghana og Nigeria, og det er en sand fornøjelse at få beskrevet lys, fugt, planter og selv grå bilstøv på så nærværende en måde, som Taiye gør. Hun er virkelig læserens repræsentant med alle sanser åbne på stedet.
Af og til savner jeg stramhed i fortællingen, fordi der er så mange tråde at holde styr på – og måske netop, fordi forfatteren beskriver alle de enkelte situationer så grundigt. Men det hænger alligevel fint sammen og er en vigtig og varm fortælling.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter