0 kommentarer

Fyrpasseren af Jeanette Winterson

af d. 18. juni 2007
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

207

Udgivet

2005

ISBN

87-7604-056-9

Originaltitel

Lighthousekeeping

Udgave

1.udgave

 

”Fyrpasseren” er en smuk, vild, poetisk og bevægende roman. Den er skrevet, så du hiver efter vejret, billederne står så skærende klart, at du må lukke øjnene et øjeblik, før du læser videre. Historien om den forældreløse Silver, der vokser op hos en gammel, blind fyrpasser, Pew, er så smuk, at man ikke bare kunne tude. Man gør det.

Katastrofen indtræder i Silvers liv, da hendes mor dør. Landsbyen kan ikke rigtig finde ud af, hvad de skal gøre med barnet, og for en enkelt nat skyld kan hun sove hos lærerinden, Miss Pinch (bemærk navnet):


”Du sover her”, sagde hun, da måltidet var til ende. Hun anbragte to køkkenstole i forlængelse af hinanden med en pude på den ene. Så fandt hun en dyne frem af et skab – en af den slags dyner, der har flere fjer uden på end inden i, og en af de dyner, hvis fyld består af kun én and. Denne her havde hele anden inden i, tror jeg nok, hvor skulle alle de buler ellers komme fra?
Så jeg lagde mig under andefjer og andefødder og andenæb og fortinnede andeøjne og kæk anderumpe og ventede på dagslyset.
Vi er heldige, selv de af os, der har det værst, fordi dagslyset kommer.

Fyrpasseren Pew tager Silver til sig, da han mangler en lærling. Barnet og den gamle mand fordriver timerne i fyret med at fortælle historier. Silvers personlige historie fylder halvdelen af bogen og er en rørende fortælling om et efterladt barn, der langsomt genvinder fodfæstet. Pews beretninger om 1800-tals præsten Babel Dark breder sin voldsomhed over resten af siderne.

Historien om præsten Babel Dark, der ikke kan finde ud af at gribe efter lykken, da den rammer ham lige i fjæset, er gribende, vild og mørk. Han gør sit liv til et mareridt af manglende forløsning, længsel og had. Det lyder frygteligt, men Babels vanvittigt passionerede karakter er enormt lokkende og fascinerede læsning. Babel siger farvel til lykken, da han vender sin ungdoms kærlighed, Molly, ryggen. År, længsel og en vindtør, hellig kone senere møder han atter Molly og tilbringer en stjålet dag sammen med hende på en markedsplads. Det bliver tid til, at de skal hver til sit:


Hun kyssede ham på kinden og vendte sig bort.
Dark fulgte hende med øjnene, da hun gik, som man følger en fugl hen over horisonten, som man er den eneste, der kan se, fordi man er den eneste, der har fulgt den.
Så var hun borte.

Det er et lille under af en bog. Hvordan der kan ligge så meget KRAFT i 200 sider, går over min forstand. De sideløbende historier om kærlighed er gribende, og selv nu bliver jeg ærlig talt lettere rørstrømsk alene ved tanken om bogen.

Bare Læs Den.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter