0 kommentarer

Fyrmesterens datter af Ann Rosman

af d. 30. juni 2010
Info
 
Sideantal

299

Udgivet

2010

ISBN

978-87-92621-10-8

Originaltitel

Fyrmästarens dotter

 

Karin Adler bliver sammen med sin irriterende kollega Folke sat på sagen, da et ca. 40 år gammelt lig, der har været muret ind i et fyrtårn, dukker frem. En vielsesring med navnene Siri og Arvid fører dem til Siri von Langer og hendes familie – en meget underlig familie, hvor den ældste datter og hendes børn favoriseres på bekostning af de 2 yngre børn. Sønnen Tomas er gift med Sara, der er sygemeldt pga. depression/udbrændthed. Martin bor til leje hos Tomas og Sara – han leder efter sine biologiske forældre, og arbejder samtidig som dykker. Putte og Anita er på sporet af en skat. Sideløbende springer handlingen tilbage til starten af 1960’erne, til den unge, forelskede Arvid.

Jo, der er rigtig mange sideløbende historier i gang i bogen. Som til sidst viser sig alle at have forbindelse med hinanden. De mange parallelle handlinger og det store persongalleri gør, at man skal holde tungen lige i munden og ikke læse bogen over en for lang periode, hvis ikke man vil tabe tråden.

Sprogligt er bogen velskrevet, og Karin Adler virker som et spændende bekendskab, der her introduceres som hovedpersonen i den første bog i en planlagt krimiserie. Hun er netop gået fra sin kæreste og flyttet ind på sin båd. Hun er vedholdende og følger sin sag til dørs, selv om chefen beder hende stoppe og kaste sig over nyere sager.

For mit vedkommende var der lidt for mange historier at følge, det kom til at virke lidt rodet, og man kom ikke rigtigt tæt på personerne. Derfor ender den på 3 stjerner.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter