0 kommentarer

Fyrmesteren af Camilla Läckberg

af d. 23. april 2011
Info
 
Sideantal

402

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7108-100-8

Originaltitel

Fyrvaktaran

 

“Fyrmesteren” er en fantastisk spændende og medrivende krimi – forsiden prydet af et smukt fyrtårn midt i dragende og mystisk havgus.

Fyret står på den lille ø Gråskär, der i folkemunde er kendt som spøgelsesøen – øen hvor de døde taler.

Historien foregår i flere planer – nutiden og fortiden med hjerteskærende skæbner, levende figurer og sans for detaljerne.

Annie ankommer til Gråskär sammen med sin lille søn. Hun er i chok, har blodige hænder og er på flugt fra en tragedie i sit hjem, hvor manden ligger myrdet midt i en blodpøl. Annie søger tilflugt på øen og fyrmesterboligen, som hun kender fra sin barndom, og som hun har arvet efter sin familie.

Parallelt med denne historie, føres vi tilbage til 1870, hvor en anden ung kvinde Emelie boede på øen med sit barn, Gustav. Lag for lag afdækkes Emelies skæbne, og vi forstår, at hun efter sin død stadig befinder sig på øen om end i åndelig skikkelse.

I bogens første kapitler hvirvles vi ind i en strøm af mennesker og da Mats Sverin, kommunens økonomiansvarlige findes død i sin lejlighed, skudt gennem hovedet tager begivenhederne fart og de forskellige personer alle sidder fast i samme edderkoppespind.

Det vil være synd at afsløre for meget af det der sker – det fortjener læserne at opleve på første hånd, og “Fyrmesteren” er helt sikkert en historie, der med fordel kan læses en gang mere for at få det hele med – efter at komplotterne er afsløret er der helt sikkert mange detaljer, man får med i bagkundskabens skær.

Jeg var godt underholdt – og historien skred flot frem uden alt for mange unødige bump på vejen. Men som vanligt med Läckberg kunne jeg godt undvære nogle af privathistorierne omkring politifolkenes privatliv – der til steder virker som fyld for at få bogen til at fylde mere.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter