0 kommentarer

Fuldstændig død af Charlaine Harris

af d. 11. maj 2011
Info
 
Sideantal

362

Udgivet

2010

ISBN

978-87-11-42628-9

Originaltitel

Definitely Dead

 

Så er de efter Sookie igen; varulvene, vampyrerne og et uidentificeret antal uidentificerede fjender. “Fuldstændig død” starter i Bon Temps hvor Sookie som sædvanlig prøver at få lidt ro på sit liv om end hun synes, det hele er lidt dødt på kærestefronten.
Hun er omgivet af kærestepar og eks-Bill har åbenbart ikke bedre at tage sig til end at hænge ud på Sookies arbejdsplads med sin nye kæreste. Sookies vampyr-kusine Hadley har testamenteret en arv til Sookie, og hun tager til New Orleans for at rydde op i kusinens ting.
I New Orleans har den lokale vampyrdronning og kongen af Arkansas indgået et formelt samarbejde som krones med et fornuftægteskab. Men alt er selvfølgelig ikke som det ser ud på overfladen.

Med nogle hekses hjælp får Sookie genskabt de sidste minutter af vampyr-kusine Hadleys liv. Mens heksene hekser, står de andre musestille og ser en slags spøgelsesagtig opsætning af fortiden passere forbi. Det er ret godt fundet på.

Sjette bind i serien står lidt og sparker på stedet. Det vælter ikke ligefrem med nye indfald, tværtimod kan man efterhånden nogenlunde regne bøgernes opbygning ud, men når det er sagt er der ingen vej tilbage. Jeg læser utvivlsomt resten af serien.

Det fornøjelige ved Trueblood-serien er hele set-up’et med humor, sex og spændende overnaturlige evner. Og hver bog indeholder altid et eller andet nyt trick, som imponerer den eventyrlystne læser.

Trueblood humor: Hvad er en død vampyr? – Fuldstændig død!

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter