0 kommentarer

Fugleskræmslet af Michael Connelly

af d. 14. december 2011
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

377

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7955-882-3

Originaltitel

The Scarecrow

Udgave

1.udgave

 

“Et sted derude var han, og han havde ingen anelse om det nakkedrag, der var på vej mod ham for fuld kraft. Carver og hans unge discipel ville rydde hans personlige bankkonti, tilegne sig hans identitet og gemme billeder af mænd på hans computer. Mænd, der havde sex med drenge på otte år… Skadedyret ville ikke længere være noget problem. Han ville bare være en mere i rækken af trusler, som Fugleskræmslet havde skræmt væk.”

Driftssikker, dit synonym er Michael Connelly. Den velskrivende amerikaner er ganske enkelt garant for drønspændende krimier, der tikker gnidningsløst derudaf som velsmurte urværk. Konstant underholdning fra start til slut uden unødig nøl eller overdrevent personfnidder. Serien om Harry Bosch er nok den mest kendte, men i Connellys andre krimier bruger han samme persongalleri, bare med en ny hovedperson, så det bliver på en måde i familien.

Således også i “Fugleskræmslet”. Journalisten Jack McEvoy rodes ind i en ekstremt ubehagelig sag, hvor langbenede, unge piger voldtages med en stump genstand, før de kvæles i en gennemsigtig plastpose og anbringes i bagagerummet på en bil. Jack må ty til sin gamle flamme, den hårdkogte FBI-agent Rachel Walling (der også engang har kissemisset med Harry Bosch), for Fugleskræmslet Carver har fanget ham i sit elektroniske spind og er i færd med at udslette hans identitet. På mere end én måde.

Morderen er langt mere sofistikeret end det gennemsnitlige geni, en sand virtuos, der spiller på sine modstandere som en Kennedy på sin violin. Og lige så virtuost styrer Connely sine kyniske, intelligente og en anelse livstrætte personer rundt i et spil, der hele tiden bliver mere og mere neglebidende. Finalen er ufortyndet adrenalin.

PS. Es gibt doch verschiedene Perversitäten: Abasiofili – at tænde på benskinner…!

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter