0 kommentarer

Frysende våde vejbaner af Jan Sonnergaard

af d. 11. marts 2016
Info
 
Sideantal

384

Udgivet

2015

ISBN

978-87-03-17227-0

Udgave

1. udgave

 

Hvad Henrik døde af i en alder af 48, vil Sebastian ikke ud med. Men efter begravelsen skrider Jesper og han fra den officielle gravøl og tager på værtshusturné for at mindes deres kammerat. Som vist havde fortjent sin skæbne.

Næste dag vågner Jesper med en voldsom trang til at gøre en ende på det hele. Hvad er der at leve for? Jobbet i Posten er pist væk efter tyve års tro og modstræbende tjeneste. Der er ingen dame. Helbredet er so-so.

Han går på druk. Futter omkring i byen, observerer, hvilket provinsrøvhul København er ved at blive. Antikvariater, pladebutikker, den kønne gamle kiosk i Yorchs Passage; forsvundet. I stedet: Hæslige metrobyggerier på byens kære gamle pladser, parkeringspladser. I det hele taget er byen bogens tredje hovedperson – på en engageret, udpenslende og i længden lidt trættende facon.

Jesper drikker videre derhjemme. Går i byen, finder Susanne, som han køber noget hvidvin til, og så lader hun ham villigt sperme i sig, selv om hun vist egentlig foragter ham.

I bogens anden del møder Jesper den 20 år yngre Julia, nuttet, lækker, initiativrig – og vild med Jesper, der glemmer sit tungsind og føler sig som den cool, gamle hankat, hun ser. Musikkenderen, Camel-rygeren, fyren der bærer sin brandert som et mandfolk.

Med åbne øjne lader han Julia bruge sine begrænsede midler på hundedyre restaurantbesøg, østers og champagne. Der er ingen lommer i den sidste skjorte.

Af sted det går på 1. klasse til Basel, Strasbourg og Stuttgart. Julia har et eller andet mystisk job, hun ikke vil indvi Jesper i. På hans kassekredit giver de den fuld skrue med luksushoteller og Michelin-restauranter.

Lige så indlevet beskrivelserne af København er, lige så naivt benovede og uendeligt detaljerede er Sonnergaards, undskyld, Jespers syn på de udenlandske byer. Over 50 siders TOMGANG, der sker ikke en dyt. 5 minutter med Lonely Planet har mere kant og nerve end disse ærkedanske turistbetragtninger.

Bogen knækker her. Det ene øjeblik er Jesper en let forrevet baggårdspuma, det næste en bonderøv på sin første udlandsrejse med stiv pik og håret tilbage.

Sorry, Sonnergaard. Måske håber du på at blive en ny generations Dan Turèll; hans navn nævnes flere gange. I sin tid var “Radiator” et nybrud, en ny stemme for os venstresnoede københavnersnuder. “Frysende våde vejbaner” har også alle de rigtige holdninger, men det er ikke nyt længere. Det, der skulle være kækt og kritisk, bliver banalt og forudsigeligt.

Foreløbig er der ingen, der anfægter Turèlls afgudslignende status.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter