0 kommentarer

Frygt af Helene Tegtmeier

af d. 6. juli 2012
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

191

Udgivet

2010

ISBN

978-87-588-0936-6

 

Tre voksne veninder, et skovsturstæppe, lidt god mad og vin – og så afsted til hygge i Botanisk Have i Århus.

Se, det kunne være en banal feel-good historie om kvindesladder om kærester, børn, arbejde og selvværd – men det er noget helt andet.
Det er en krimi – men ikke af den vanlige slags.

En af de tre veninder dør under skovturen, og så tager tingene fart – for de to tilbageblevne slæber liget af veninden væk og smider det i en sø.

Da politiet finder kvindeliget og konstaterer, at de står overfor et mord, begynder en sælsom jagt på morderen. For hvem har myrdet kvinden – er det veninderne eller en anden?

Som læser har man en del af forklaringen fra starten af, undervejs bygges en dyster undertone op – og til sidst afsløres alt i sin absurditet.

En lille let læst krimi, der er skåret lidt anderledes end andre krimier, og som formår at pirre læserens nysgerrighed med sin psykologiske indfaldsvinkel.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter