0 kommentarer

Frost og Aske af Inger Wolf

af d. 28. juli 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

284

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7053-136-8

Originaltitel

Frost og aske

Udgave

1.udgave

 

Dette er den anden bog om vicekriminalkommisær Daniel Trokic og hans makker it-specialisten Lisa Kornelius, bogen kan sagtens læses uden kendskab til den forrige.

Igen udspiller handlingen sig med udgangspunkt i Århus. Denne gang findes liget af en otteårig dreng i Giber Å ved Mårslet som ligger i udkanten af Århus. Det er vinter og en snestorm dækker ubarmhjertigt sporene efter forbrydelsen til. Drengen har mærkelige forbrændinger på sine hænder og er tilsyneladende stranguleret med en fiskesnøre.

Efterforskningen kommer vidt omkring. Selvfølgelig undersøges forældrene til den myrdede dreng. Der kommer også flere ligheder frem i forhold til en ca. tredive år gammel sag, hvor en dreng druknede sig i Giber Å. Efterforskningen tager dog en lidt overraskende drejning og Lisa Kornelius får brug for sit netværk for at få samlet trådene i den indviklede sag.

Ligesom den forrige krimi “Sort sensommer” så er det her bare en rigtig pageturner! Undervejs bliver der givet små oplysninger som på smukkeste vis væves sammen til slut. Bogen er ufattelig spændende og samtidig beskrives den lille by og dens indbyggere bare rigtig godt. Jeg glæder mig allerede rigtig meget til den næste krimi om Daniel Trokic og håber at mange vil følge!

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter