0 kommentarer

Frøken Smillas fornemmelse for sne Af Peter Høeg

af d. 15. oktober 2004
Info
 
Sideantal

435

Udgivet

1997

ISBN

87-16-16085-1

 

Romanen starter godt og det bliver straks tydeligt, at den er godt skrevet. Man har intet imod at lade sig rive med ind i et gråt deprimerende havnemiljø, hvor en stakkels enlig, kvindelig grønlænder på bistand forsøger at få tilværelsen til at hænge sammen. Hendes lille yndlingsbeboer fra opgangen – den seksårige dreng Esajas, findes en vinterdag død efter et fald fra et højt stillads. Vores hovedperson – Smilla hedder hun – har imidlertid fornemmelse for sne og hun beslutter at finde ud af hvad der virkelig skete med Esajas, da hun finder sporene i sneen mistænkelige.
Det viser sig ikke at være så nemt.

Bogen er delt op i tre dele: BYEN, HAVET og ISEN.
Hvor den første del er det spændende og tingene forgår på et overskueligt krimiplan, så synes jeg anden del er dybt ligegyldig. Handlingen i HAVET er simpelthen underlig, og der sker ikke noget som er særligt vigtigt for vores hovedspørgsmål: Hvorfor døde drengen? Skurkene er ikke til at definere. De ligner hinanden og man bytter rundt på dem. Den eneste person som er rigtigt sjov er Smilla – hun er sur, men også kæk og skarp. Billedet af hende er der med det samme. Hendes ven “Mekanikeren”, eller bare Peter, er dog også god med sit ubehjælpsomme, men også handlekraftige væsen.

Der gives et godt billede af en grønlænder som simpelthen hører hjemme i Grønland og ikke i Danmark. Hun er dybt forbitret over koloniseringen af Grønland og i hendes klagesange får man nogle udmærkede beskrivelser af livet på isen med i købet.

I den sidste del ISEN, leder man forgæves efter store afsløringer eller i det mindste en ærlig actionscene, og bogen slutter simpelthen bare lige pludselig – på den ikke særlig sjove måde. Som om en eller anden simpelthen bare har revet de sidste fem sider ud.
Det er slutningen som trækker den fra 4 til 2 stjerner. Så er det sagt!

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter