0 kommentarer

Frankenstine af Lars Kramhøft og Jam Aden

af d. 5. april 2020
Info
 
Sideantal

85

Udgivet

2019

ISBN

978-87-7085-819-9

Originaltitel

Frankenstine, kunstner Jam Aden

Udgave

1. oplag
udgivet med støtte fra statens kunstfond

 

Sikke en verden, for her er både hekse, påkaldelser, mennesker der ikke er født men lavet og så er her det helt store emne, nemlig hvad køn man er. Er man hankøn, hunkøn, begge dele?

Det er et flot værk som er dystert, fangende, interessant og yderst smukt samtidig. Det er grelt og fantastisk og den eneste grund til at jeg ikke giver værket topkarakter, er at jeg personligt ikke havde behov for at der skulle være alle de uhyrer, dæmoner og lignende med. Men det til side så er det virkelig en spændende indgangsvinkel til en anden måde at forstå hvad det vil sige at være ciskønnet, non-binær og så videre. For det er jo et emne der fylder meget hos mange i dag og som det er blevet mere almindeligt at tale om – heldigvis. Og man får både forklaret hvad det vil sige at opfatte sig som transkønnet og ciskønnet, samt man får en forståelse for at hvordan andre opfatter sig selv ikke spiller en rolle i forhold til om de formår at være gode venner. Venskaber er næsten det der binder denne historie sammen og den giver en god forståelse for at hvis man blot kan acceptere at folk er som de er, så kunne vi alle sammen nemmere omgås hinanden.

Det er en sjov tegneserie med alvor bag. Det er en tegneserie som nok ikke er for alle og enhver da den kan være lidt svær at leve sig ind i og tegningerne kan virke lidt overvældende. Men for unge der gerne vil læse noget andet, voksne der gerne vil forstå lidt mere og folk der gerne vil have en god tegnet historie, der er den det hele værd.

Den kunne også sagtens benyttes til at skabe lidt debat. Men personligt er jeg bare begejstret for at man har taget og lavet en anden historie over den gamle Frankenstein. For den her er meget mere relevant for den tid vi har lige nu, og så er den ikke så forhippet på at det er vedkommende som laver personen som er den der er vigtig at høre om. Her er det selve personen der bliver skabt som er interessant at følge.

En bog som er anderledes, spændende og som klart kan anbefales, hvis man tør kaste sig ud i noget andet end det man plejer.

Lån tegneserien på biblioteket

Anmeldereksemplar.

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter