0 kommentarer

Frank vender hjem af Kristian Bang Foss

af d. 16. oktober 2019
Info
 
Sideantal

380

Udgivet

2019

ISBN

978-87-02-28131½-6

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Frank er dannet af et simpelt hjem. Opvokset i Hvidovre hos mor og far, hvor faderen er kendt som Rock Tage. Tage tager ind til København for at tjene nogle skillinger ved at spille, men de skillinger, han får med hjem, får han ikke for musikkens kvalitet, men fordi tilhørerne synes det er sjovt at skyde mønter efter Tage. Frank er flov af sin far og fortæller aldrig, at han er Rock Tages søn.

Thea er opvokset i en rig familie, hvor moderen er TV-star og faderen champagnesocialist (et ord jeg ikke kendte, men som forlaget bruger på bogens bagside).

De to forelsker sig, og det går godt, indtil de skal præsenteres for hinandens familier. De gensidige forventninger tager absurde drejninger, og det koster meget energi for Thea og Frank at opretholde deres forhold. Da de bliver gravide glæder de sig begge meget til barnet og deres fremtidige liv.

Tæt på barnets fødsel får Frank en kano af Thea og beslutter sig for at tage på en en-dags-overlevelsestur ved Stevns. Det skal vise sig at være skæbnesvangert. Frank har aldrig sejlet kano før og han driver til havs, mister sin mobiltelefon og er sikker på at han skal dø. Efter nogle dage på åbent hav, driver han på mirakuløs vis ind på en svensk fugleø  – alt imens Thea og familien først tror han er stukket af og senere regner ham for død.

Frank bliver reddet og når lige ind på hospitalet, da Thea har født for at finde ud af, at Theas gamle kæreste har erobret Thea tilbage og nu er ved at stjæle Franks rolle som far. Thea tror ikke på Franks historie om forlis, men tror han stak af fra hende og det kommende barn.

En absurd fortælling, der rummer humor og rædsel, og især beskrivelsen af Franks dage på det åbne hav er formidabelt skrevet. Også mødet mellem de to familier og deres værdier rammer plet, og man fornemmer hvor svært det er at manøvrere på ukendt terræn.

Titlen ”Frank vender hjem” henviser til, hvordan livet er for Frank, da han vender hjem fra overlevelsesturen – hvor omgivelserne tvivler på hans historie og hvor han prøver at vinde det tabte territorium tilbage.

En anderledes skåret fortælling om livets udfordringer – og om hvordan man overlever i rørt vande.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter