0 kommentarer

Fra hjertet af Patricia Harman

af d. 10. september 2014
Info
 
Sideantal

363

Udgivet

2014

ISBN

978-87-638-3252-6

Originaltitel

Arms wide open

 

“Fra hjertet” er en biografisk roman, skrevet af jordemoderen Patricia Harman. Hun fortæller om et langt liv som hippie, fødselshjælper og jordemoder.

Vi møder den unge Patsy i USA under Vietnam krigen. Hun er mor til en lille dreng og bor med sin kæreste i en hytte ude i skoven. De har valgt at leve et liv som selvforsynende for at undgå at bidrage økonomisk til krigen. Parret har boet i flere kollektiver, men har nu valgt at bo selv ude i skoven. Om sommeren går det nemt, men vinteren er lang og streng, og Patsy er ikke helt tilfreds med ensomheden. Efter fødslen af sin søn, vil hun gerne hjælpe andre fødende, der som hende gerne vil føde naturligt. Dengang i USA var en fødsel langt fra naturlig, den fødende blev spændt fast og bedøvet, mens barnet blev forløst ved tang! Meget få hospitaler tillod naturlig fødsel, hvilket Patsy vil ændre på. Hun begynder at hjælper andre hippier med at føde, og efter en uddannelse som sygeplejerske, opnår hun sin drøm om at blive uddannet jordemorder. Sammen med ægtemanden Tom, der er læge, åbner de en klinik for kvinder, som hurtigt får stor succes.

Bogen er en skøn fortælling om især syn på kvinder og fødsler i 60’ernes USA. Harman er god til at fortælle og man lever sig virkelig ind i hendes liv og de problemer, der opstår undervejs. Til sidst i bogen er hun ved pensionsalderen, og fortæller meget om børn og børnebørn i nutidens USA. Jeg synes bogen var mest spændende, da hun levede hippielivet, først som ensom ung mor i skoven, og siden som medlem af et kollektiv, med alt hvad det indebærer. En rigtig feel good bog, som nok mest er velegnet til kvindelige læsere, da fødslerne bliver ret detaljeret beskrevet.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter