0 kommentarer

Fra Hergés Arkiv af Hergé

af d. 9. juni 2018
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

176

Udgivet

1975

ISBN

87-562-0743-3

Originaltitel

Totor, c.p. des hannetons og Tintin au pays des Soviets, på dansk ved Jørgen Sonnergaard

 

Jeg har altid troet at Hergés tidligste værk var ’Tintin i Sovjet’, indtil en anmeldelse her på siden ledte mig til Hergés arkiver, hvor vi møder Tintins forløber Totor. Han er spejder, og tegnet af en meget ung Hergé mens denne selv var spejder. Serien løb i spejdernes eget blad og er genremæssigt meget tæt på det vi møder i ’Tintin i Sovjet’, men ligger i en ramme der ligger pænt op af ’Prins Valiant’. Der er ingen talebobler og både handling og dialog fortælles i en maskinskreven tekst under hver tegning. Humoren er naiv slap-stick, og Totor kommer ud for det samme som Tintin senere gør i Sovjet.

’Fra Hergés arkiver’ fortæller kort om baggrunden for Totor og Tintin, om den unge Hergés opdragelse og inspirationskilder, og indeholder den nævnte fortælling om Totor, samt ’Tintin i Sovjet’, der netop er udgivet i farver på dansk. Det er tydeligt at den unge Hergé har haft en meget naiv opfattelse af Sovjet, et land han ikke havde besøgt. Hver eneste russer han møder vil enten slås, eller aflevere ham til G.P.U., som så vil afhøre og henrette ham. Den samme ubekymrede tilgang fulgte med da Tintin senere besøgte USA og Congo. Senere blev den korrekte brug af relevante kilder et varemærke for mesteren.

Hergé mente at tegningerne i hans første historier var grimme – om han har ret er en smagssag, men bortset fra at figurerne optræder med stor spændstighed i stregen, er der ikke meget at kigge på. Stregen er minimalistisk, perspektivet altid tæt på hvor Tintin opleves fuld figur. Mange af situationerne genbrugte Hergé senere i forskellige album, og selvom ’Tintin i Sovjet’ på sin egen naive facon er ret underholdende, er der langt til de højder serien senere opnåede.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter